Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Debatindlæg: Afskaffelse af Store Bededag kommer til at koste Herlev Kommune millioner

Debatindlæg fra: Ibrahim Benli (EL), medlem af kommunalbestyrelsen, Stefan Rundstrøm (EL) og Marianne Dithmer (EL), medlem af kommunalbestyrelsen

Helligdag: Så fik SVM regeringen deres vilje og endda med de Radikales velsignelse. Øv, siger vi bare. 

Tirsdag var en sorgens dag, ikke bare for alle os lønmodtagere, men i høj grad også for kommunerne for, hvor er det lige regningen sendes hen?

Ja! Det bliver annonceret som en indtægtskilde, men det er lidt svært at se i et kommunalt perspektiv. 

I Herlev Kommune ser et skøn ud til, at St. Bededag kommer til at koste kommunen cirka syv millioner kroner i udgifter til ekstra personale og drift i daginstitutioner, skoler, plejesektoren etc. 

SVM regeringen tager beslutningerne og pengene, og kommunerne skal bare gøre honnør og makke ret.

Og det er endda uden beregning af, hvad en ekstra hverdag koster i ændrede afgange i den kollektive trafik. 

Nogen siger vi bliver kompenseret fra Christiansborg, men med de seneste nationale beslutninger om for eksempel corona og modtagelse af de Ukrainske flygtninge i tankerne, er håbet fattigt. 

SVM regeringen tager beslutningerne og pengene, og kommunerne skal bare gøre honnør og makke ret.

Det er simpelthen ikke i orden. Det må vi som kommuner kunne gøre bedre. Vi er trods alt 98 af dem.

Et kommunalt oprør vil være på sin plads. 

LÆS OGSÅ: Her er en status på bymidten 

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!