Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Skovlunde får sin helt egen avis

Herlev Bladet har altid dækket Skovlunde, og nu er tiden kommet til at samle det hele i en avis, der er skræddersyet til Skovlunde, fortæller direktør på Herlev Bladet.

Så længe der har været et Herlev Bladet har Skovlunde været en del af dækningsområdet.

»Og nu har vi besluttet os for at give den fuld gas med vores dækning af Skovlunde,« fortæller adm. direktør på Herlev Bladet, Steffen Glaas,

De seneste mange år har Skovlunde-stoffet været samlet i temaer i Herlev Bladet.

»Det har fungeret rigtig fint, og vi har simpelthen fået så meget god respons fra borgerne i Skovlunde,« siger han og peger på, at temaerne også har haft den fordel, at de herlevborgere, der ikke har den store lyst til at læse om Skovlunde nemt har kunne bladre forbi det.

vi har simpelthen fået så meget god respons fra borgerne i Skovlunde

»Skovlunde er en by i rivende udvikling, så det giver rigtig meget mening at skrive flere kritiske og kærlige historier om alt det, der sker der,« siger Steffen Glaas, der også håber, at Skovlunde kan være en endnu større del af det fundament, som Herlev Bladet skal stå på.

»Vi er et selvstændigt, privat medie, der klarer sig helt uden støtte i den form, som for eksempel de regionale tv-stationer får. Vi står selv. Og derfor er det også afgørende for os, at der er opbakning fra de annoncører, der udgør vores eksistensgrundlag, og det har vi heldigvis oplevet, at der er i Skovlunde,« siger Steffen Glaas.

»Vi er et selvstændigt, privat medie, der klarer sig helt uden støtte,« understreger Herlev Bladets direktør, Steffen Glaas. Arkivfoto: Henrik Lüthcke

Den første udgave af Skovlunde Bladet er på gaden den 30. marts, og Skovlunde Bladet har også sit eget univers på Heleherlev.dk. Skovlunde Bladet bliver en del af Herlev Bladet, som bliver lige til at tage ud. Det bliver omdelt sammen med Herlev Bladet.

Har du gode idéer til historier om Skovlunde? Så skriv til redaktionen lige her. 

LÆS OGSÅ: Kommunen om spøgelseshus: Det er planen 

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!