Herlev Bladet

Drabschefer trak fuldt hus

De pensionerede drabschefer Kurt Kragh og Ove Dahl besøgte medborgerhuset og fortalte om nogle af deres største sager.

Over 400 tilhørere, mange udenbys fra, spidsede ører i Herlev Medborgerhus mandag sidste uge, da Ove Dahl,  tidligere drabschef i Københavns Politi, og Kurt Kragh, tidligere efterforskningsleder på Rejseholdet, indtog scenen  til et foredrag arrangeret af Care4U2.dk.

Som to af dansk politis mest erfarne kræfter, nu begge pensionerede, har de to nemlig oplevet lidt af hvert på jobbet, og noget af det fik publikum et indblik i til foredraget.

»Vi har tænkt os at sparre med hinanden og putte noget humor ind i foredraget«, lød det indledningsvist fra Kurt Kragh, der i løbet af aftenen flere gange drillede Ove Dahl og omvendt.

»Som efterforskningsleder i Rejseholdet har man vel en kvinde i hver en by«, jokede Ove Dahl, mens makkeren kvitterede med, at han nok har haft lidt mere udsyn end Ove Dahl, der ’kun’ har arbejdet i København.

Det var tydeligt, at kemien imellem dem var rigtig god på trods af, at de aldrig tidligere har arbejdet sammen.

»Det indhenter vi nu«, lød det fra Ove Dahl med henvisning til deres foredragsvirksomhed baseret på bogen: ’Drabscheferne – de største sager’, som de har skrevet sammen.

Teorierne

Til at starte med fortalte de lidt om teorien bag en efterforskning.

»Der bliver begået cirka 50 drab om året i Danmark, og sådan har det nogenlunde altid været. 12 til 13 af dem foregår i København«, oplyste Ove Dahl, der på den baggrund konkluderede, at vi lever i et fredeligt land.

I hvert fald sammenlignet med Caracas i Venezuela, hvor omkring 4.000 mennesker bliver dræbt årligt, forklarede han og fortsatte:

»Der findes to slags drab: Kontaktdrab, som er cirka 35 til 40 ud af de 50, og fjerndrab, som der er langt færre af. Det er dem, der udgør de vanskelige sager«, påpegede han og uddybede, at kendetegnende ved sidstnævnte er, at gerningsmand og offer ikke kender hinanden.

I modsætning til kontaktdrab, som for eksempel kan skyldes jalousi eller begær.

Netop de to er med i modellen for de syv drabsmotiver, som Kurt Kragh fortalte mere om.

Udover de to nævnte er der tale om profit, spænding, udstødelse (bad standing for eksempel), fanatisme (religiøs, politisk, kulturel) og hævn.

»Dem skrev jeg typisk op på et whiteboard, da jeg arbejdede i Rejseholdet, og så vurdede vi, hvad der kunne passe på drabsmanden«, forklarede han og nævnte Peter Madsen fra ’Ubådssagen’, som en, der måske kunne være drevet af begær.

Der kan vel at mærke sagtens være flere motiver til samme gerningsmand, påpegede han også.

Vigtig videoovervågning

Efter en kort gennemgang af teorien gik de to i gang med at gennemgå nogle af deres største sager. Ove Dahl startede med at forklare, at det første politiet gør i forbindelse med en drabssag er altid at  identificere offeret. Derefter er der en lang proces med afhøringer, og så starter de tekniske undersøgelser herunder videoovervågning, som  er noget, han har benyttet i høj grad.

For eksempel i sagen om Vera Vildmyren. En norsk stewardesse, som blev dræbt på sit værelse på SAS Raddison Blu på Amager. Her var det hotellets overvågningsmateriale, der beviste, at det var den 58-årige Marian Clita fra Rumænien, der var drabsmanden.

Også Kurt Kragh havde haft en sag, hvor videoovervågningen blev en vigtig brik til opklaringen. Det var i 2002, hvor den kun 14-årige Sonay Mohammad blev fundet dræbt ved Præstø Fjord. Det viste sig at være faren, der blev filmet på en tankstation, som stod bag.

Amagermanden

De to næste sager var nogle af dem, der virkelig havde gjort indtryk på de to. For Kurt Kraghs vedkommende gjaldt det drabet i 2002 på den 38-årige Henrik Nilausen i Stege Havn. En stofmisbruger, der blev fundet lænket til en betonklods i havnen. Her var det den dræbtes to venner, der endte med at blive dømt.

I den forbindelse spurgte Kurt Kragh publikum:

»Ville du hjælpe din gode ven med drab på eksempelvis hans kone, hvis han kom og spurgte, og hvor lang tids fængsel får du for det?«, lød spørgsmålet.

»Et år, to år, seks måneder«, gættede publikum, indtil efterforskningslederen fortalte, at det sidste, var det rigtige.

»Man kan nemlig maksimalt få seks måneders fængsel for usømmelig omgang med lig, hvis man ikke selv har slået offeret ihjel«, sagde han og henviste igen til ’Peter Madsen’-sagen og en tidligere sag fra 1995, hvor de to mænd kaldet ’Jaguaren’ og ’Amerikaneren’ dræbte en taxachauffør og parterede liget.

Her påstod ’Amerikaneren’, at hun ’kun’ bistod med at skaffe liget af vejen.

En af Ove Dahls mest bemærkelsesværdige sager var sagen om ’Amagermanden’. Her kom han blandt andet ind på, at de på en uge fik 700 henvendelser.

»Folk anmeldte alt lige fra venner, kollegaer til naboer«, sagde han og fortalte, at det tog lang tid at behandle dem alle.

Kurt Krag supplerede:

»Det er nok et af de største huller, vi har i dag, at man skal igennem en masse led, når man henvender sig til politiet. Det er ikke som i England, hvor man kan ringe direkte til efterforskerne«, lød det.

Ove Dahl tog over og fortalte, at sagen om Amagermanden udmærker sig ved at være et godt eksempel på politiets brug af DNA-materiale modsat førhen, hvor man analyserede blodspor.

Også uopklarede sager

Efter foredraget var der en kort spørgerunde blandt publikum, hvor de to efterforskere blandt andet blev spurgt til deres uopklarede sager.

»Vi har kun ét ønske. Det er at opklare alle sager, men det kan ikke hjælpe noget, at man bærer rundt på de sager, der ikke bliver opklarede, hele livet«, sagde Ove Dahl og tilføjede, at det er klart, at de har påvirket ham, men:

»Man skal også kunne se sig selv i spejlet«, lød det.

Som et lille bonusforedrag havde arrangøren også inviteret en repræsentant for foreningen Thin Blue Line Denmark, der har til formål at støtte ansatte ved politiet, der er kommet slemt til skade i tjenesten samt deres pårørende.

Derudover blev det oplyst, at en del af billetindtægterne fra aftenen går til dusøren i den uopklarede drabssag fra Elverparken.

Care4U2.dk fortsætter i øvrigt sin foredragsrække. Næste gang med med den tidligere chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen og retsmedicinerne Niels Lynnerup og Hans Petter Hougen. Det er 1. marts 2018.

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....