Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Efter påbud om massivt arbejdspres og vold på Akutmodtagelsen: “Vi tager det meget alvorligt”

Medarbejderne på Akutmodtagelsen på Herlev Hospital bliver ifølge Arbejdstilsynet udsat for vold, trusler og et massivt arbejdspres. Siden Arbejdstilsynet var forbi Akutmodtagelsen, har man arbejdet med en lang række tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet.

I alt 96.745 patienter trådte sidste år ind ad døren på Akutmodtagelsen på Herlev Hospital. Det svarer til 265 patienter i gennemsnit om dagen.

Det giver selvsagt en travl hverdag for de ansatte i afdelingen – noget som Arbejdstilsynet i hvert fald kunne konstatere, da det kom forbi Akutmodtagelsen 4. maj.

For medarbejderne på akutmodtagelsen er under et massivt arbejdspres, som i sidste ende kan have en negativ indvirkning på de ansattes fysiske og psykiske sundhed. Desuden bliver medarbejderne udsat for vold og trusler af patienterne i afdelingen, og den slags hændelser bliver ikke altid registreret.

LÆS OGSÅ: Sådan står det til med beskæftigelsen i Herlev

For en arbejdsplads som akutmodtagelsen, hvor ambitionen er at skabe de bedste patientforløb i det bedste arbejdsmiljø, så er Arbejdstilsynets beskrivelse af arbejdsmiljøet ikke ligefrem at foretrække.

Det fortæller Susanne Juul og Lotte Klitfod, der er henholdsvis chefsygeplejerske og cheflæge på Akutmodtagelsen på Herlev Hospital.

»Vi tager det meget alvorligt, og vi har også arbejdet målrettet for at forbedre de områder, tilsynet har været inde og påpege, efter dets besøg. Det her er en vigtig og en alvorlig opgave,« lyder det fra Susanne Juul.

Generelt er medarbejderne glade for arbejdspladsen

Når man dykker ned i Arbejdstilsynets rapporter, kan man blandt andet læse, at medarbejderne ‘pisker rundt’, arbejder i et højt arbejdstempo og ofte ikke har tid til pauser. Jævnligt sker det, at ansatte går hjem og er kede af det, og at kolleger ringer til hinanden og græder.

Der er aldrig en dag, der er ens, og man skal kunne lide at arbejde i et højt tempo.

Susanne Juul fortæller i den forbindelse, at det høje arbejdspres ikke er en ny ting på afdelingen. Det er derimod noget, man løbende arbejder med og også har arbejdet med i lang tid før Arbejdstilsynets besøg.

»Der sker hele tiden en udvikling både udadtil, men også internt i afdelingen, hvor vi forsøger at forbedre arbejdsgangene og gøre noget smartere for på den måde at lette tidspresset,« siger cheflæge Lotte Klitfod.

Det er dog chefsygeplejerskens oplevelse, at de ansatte i afdelingen generelt er glade for det høje tempo, da det også er én af de ting, der adskiller Akutmodtagelsen fra andre afdelinger på hospitalet.

»Der er aldrig en dag, der er ens, og man skal kunne lide at arbejde i et højt tempo. Og det er jo også noget, som vores medarbejdere har tilvalgt,« siger Susanne Juul.

Håber nye tiltag gør en forskel

I rapporten beskrives det også, at der på grund af det høje arbejdspres bliver begået flere fejl end ellers på afdelingen. Det er dog ikke alle fejl, der bliver registreret som såkaldte utilsigtede hændelser.

Lotte Klitfod forklarer, at utilsigtede hændelser kan være alt fra, at ansatte glemmer at anføre en patients blodtryk i journalen, til at ansatte glemmer at oplyse, om en patient med behov for blodtransfusion har fået det eller ej. Der er altså med andre ord stor forskel i graden af alvor i de utilsigtede hændelser.

Jeg oplever, at vores medarbejdere føler sig mere mødt

Det ændrer dog ikke på, at man som ansat har pligt til at registrere, hvis der er sket en utilsigtet hændelse. Og det har man derfor sat fokus på i afdelingen.

»Vi har ikke været bekendt med, at der sker flere fejl end dem, der bliver rapporteret, og antallet af rapporterede fejl ligger heller ikke hverken over eller under, hvad der er normalt for en Akutmodtagelse, men dermed ikke sagt, at de ikke sker. Derfor har vi også gjort det tydeligt, at det er vigtigt, at vi får kendskab til de her fejl, så vi kan lære af dem,« siger Lotte Klitfod.

Oplysningerne om pligten til at indberette alle utilsigtede hændelser er blot ét af flere tiltag, som er blevet sat i gang på Akutmodtagelsen for at forbedre arbejdsmiljøet.

For at lette arbejdsbyrden for de ansatte har man blandt også indført daglige såkaldte flow-møder, hvor man gennemgår dagens opgaver og ser på, om nogle afdelinger måske har brug for hjælp fra andre afdelinger, der har mindre travlt. Og så har man også udvidet arbejdsmiljøgruppen, ligesom man løbende forsøger at optimere arbejdsprocesser.

»I arbejdstilsynets rapport var der mange forskellige punkter, som vi har arbejdet med. Mange af dem har vi allerede handlet på, og så er der nogle af dem, der bliver løst på lidt længere sigt. Vi har nemlig erfaringer fra den medicinske søjle, hvor man for et år siden også indførte de her daglige møder for eksempel, og det havde de stor succes med,« fortæller Lotte Klitfod, mens Susanne Juul supplerer:

»Jeg oplever, at vores medarbejdere føler sig mere mødt. Vi er i dialog på mange forskellige niveauer omkring, hvor vi kan sætte ind, og hvad der kan forbedres, og det er også noget, som vi tager meget alvorligt,« siger Susanne Juul.

Bliver slået og sparket af patienter

Men et massivt arbejdspres var som beskrevet ikke det eneste problem, som Arbejdstilsynet kunne konstatere var til stede på Akutmodtagelsen.

For medarbejdere kunne til Arbejdstilsynet fortælle, at de oplever at blive truet, slået med knytnæver, spyttet på eller sparket af enten udadreagerende patienter eller pårørende. Mange af episoderne med vold og trusler er ikke blevet registreret.

LÆS OGSÅ: Medarbejdere udsættes for massivt pres og vold på Herlev Hospital

Og selvom det af ledelsen er kendt, at man på Akutmodtagelsen er i risiko for at blive udsat for trusler og vold, så var der flere af episoderne beskrevet i Arbejdstilsynets rapport, som ledelsen ikke kendte til.

»Vi har ikke været informeret om de grelle eksempler, som bliver beskrevet i arbejdstilsynets rapport. Samtidig er der stor forskel på, hvad den enkelte opfatter som vold og trusler, så der har været en stor underrapportering af oplevelserne af vold og trusler i afdelingen. For os har det været enormt vigtigt at sætte fokus på det her gennem undervisning,« siger Lotte Klitfod.

Lotte Klitfod fortæller desuden, at man inden Arbejdstilsynets besøg naturligvis allerede havde informeret medarbejdere om, hvordan man skal forholde sig i en situation, hvor patienter er udadreagerende, at man allerede har actioncards på området, og at alle medarbejdere er undervist i konflikthåndtering.

Men Arbejdstilsynets besøg har vist, at der var behov for en genopfriskning på området, hvilket ledelsen har taget alvorligt.

»Vi har talt om, at fejlen tidligere har været, at der har været en opfattelse af, at noget var for stort og noget for småt. Vi har længe haft fokus på udadreagerende, voldelige patienter, men vi har nu gennem undervisning både genopfrisket afdelingens procedurer på området, samtidig med at vi i afdelingen har forsøgt at skabe et fælles billede af, hvad der er vold og trusler, og hvordan vi så håndterer det,« siger Susanne Juul.

Afslutningsvist understreger både cheflægen og chefsygeplejersken, at der hele tiden vil være noget, der påvirker arbejdsmiljøet. Derfor er det vigtigste for dem at følge med udviklingen.

»Vores mål er hele tiden at gøre arbejdsmiljøet og patientforløbene bedre. Man skal følge med udviklingen, og vi er jo ikke i mål med arbejdsmiljøet, når vi når deadline fra Arbejdstilsynet. Det vil vi blive ved med at arbejde med,« siger Lotte Klitfod.


Her er alle tiltagene indført på Akutmodtagelsen:

  1. Daglige flow-møder.
    Ledere på tværs af afdelingerne på Akutmodtagelsen mødes hver dag til en gennemgang af, hvordan dagen ser ud på de forskellige afdelinger. Måske er en afdeling mere presset end en anden, og man kan derfor flytte medarbejdere mellem forskellige afdelinger, for at lette arbejdsbyrden.
  2. Hjælp fra andre afdelinger.
    I forbindelse med de daglige flow-møder er der kommet et øget fokus på helhedsledelse på hele afdelingen frem for, hvad cheflægen kalder siloledelse.
  3. Hurtigere ryk af patienter fra akutmodtagelsen og til andre afdelinger.
    Ved hjælp af programmet bedplanning kan medarbejderne på akutmodtagelsen hurtigt få et overblik over, hvor der er plads til en patient, der ikke skal udskrives, men have fortsat behandling på hospitalet.
  4. Fokus på opgaveoptimering
    Der er globale udfordringer med at få ansat nok sygeplejersker. Derfor er der i Akutmodtagelsen et konstant fokus på opgaveoptimering. Altså ser man på, hvilke opgaver der er sygeplejefaglige og hvilke opgaver, der ville kunne gives til andre som for eksempel serviceassistenter. På Akutmodtagelsen har man eksempelvis ansat en serviceassistent, der sørger for, at patienterne får mad og drikke.
  5. Arbejdsmiljøgruppen udvidet.
    Arbejdsmiljøgruppen er blevet udvidet med flere såkaldte ressourcepersoner, som ikke er ledere, men derimod ‘almindelige’ ansatte i afdelingen. På den måde bliver arbejdsmiljø en fælles ting, der skal arbejdes med.
  6. Genopfriskende undervisning.
    Medarbejderne er blevet undervist i håndtering af vold og trusler. Denne undervisning er en genopfriskning af allerede eksisterende praksis i afdelingen. Undervisningen har også budt på genopfriskning af, hvordan man indberetter vold og trusler.
Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!