Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Herlev Kommune skal betale over 2 millioner mere om året for letbanen: “Det er ærgerligt”

Anlægsbudgettet for letbanen stiger med 1,1 milliard, og det betyder, at Region Hovedstaden og de kommunale ejere skal punge ekstra ud. Borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) fortæller, at det er stærkt utilfredsstillende, men en udgift, man må acceptere.

At anlægge en letbane inden for et fastlagt budget på 7,5 milliarder kroner har vist sig at være en udfordring, der ikke sådan lige lader sig løse.

Derfor bliver man nu nødt til at hæve anlægsbudgettet for Hovedstadens Letbane til 9,3 milliarder. Det oplyser Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.

Så har jeg også en forventning om, at den udfordring ikke bliver større

Det betyder konkret, at projektets anlægsbudget skal opskrives med 1,1 milliard kroner – og opskrivningen indbefatter også, at man må bruge den allerede afsatte reserve til projektet på godt 1 milliard kroner.

Til Herlev Bladet forklarer Erik Skotting, der er direktør i Hovedstadens Letbane, at særligt Covid-19 og efterfølgende krigen i Ukraine har være en udfordring i forbindelse med at overholde anlægsbudgettet.

»Der er forsyningskæder, der har være vanskelige og medført voldsomme prisstigninger. Det har desuden været svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Der er også sket en udvikling i jordpriserne, der betyder, at prisen for at komme af med den overskydende jord fra det her projekt er forøget med faktor 7,« siger Erik Skotting.

LÆS OGSÅ: Efter brand: Ny og bedre scannerpark er verdensklasse

Har ikke 2,2 millioner

For Herlev Kommune kommer opskrivningen af anlægsbudgettet til at betyde, at kommunens årlige indbetaling skal forhøjes med 2,2 millioner kroner fra 2025. Forhøjningen er udregnet efter Herlev Kommunes ejerandel, der er på 6,71 procent.

Vi har ikke 2,2 millioner kroner, vi bare kan hive op af en hat

Borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) fortæller, at opskrivningen af anlægsbudgettet er stærkt utilfredsstillende, men at der ikke er meget andet at gøre end at acceptere.

»Det er selvfølgelig en forudsætning, at økonomien i forbindelse med store anlægsprojekter er behæftet med en usikkerhed. Derfor var der allerede lagt betydelige buffere ind i budgettet. Nu må det anlægsbudget hæves på grund af en lang række forhold, man ikke har kunne forudse, og derfor er det en økonomi, vi må finansiere,« siger Thomas Gyldal Petersen og fortsætter:

»Og det er penge, vi skal finde gennem en prioritering, for vi har ikke 2,2 millioner kroner, vi bare kan hive op af en hat. Det betyder, at vi eksempelvis må se på, hvad vi bruger på busruter, og i vores budgetsætning for 2025 skal vi gøre plads til den her udgift.«

I 2022 indbetalte Herlev Kommune 8.304.889 kroner til letbanen.

LÆS OGSÅ: Retssag om ulovlig afspærring af Gråpilevej skudt til hjørne

Kunne ikke have forudset udfordringer

Thomas Gyldal Petersen fortæller, at det er hans klare forventning, men også opfattelse, at man i bestyrelsen for Hovedstadens Letbane har gjort sig alle anstrengelser for at komme så godt i mål med anlægget af letbanen som muligt.

»Det er selvfølgelig ærgerligt, og det giver også et grundlag for, at vi sammen taler om, hvordan man styrer projektet helt til ende. Det her er en udfordring, vi må løse sammen, og så har jeg også en forventning om, at den udfordring ikke bliver større,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Erik Skotting fortæller, at man allerede i december 2022 meldte ud, at det ville blive svært at overholde det planlagte anlægsbudget. Vurderingen var dengang, at der ville blive tale om en merudgift på 10-15 procent. Den aktuelle opskrivning af anlægsbudgettet er på 13 procent, og derfor i tråd med Hovedstadens Letbanes tidligere udmelding i december, lyder det fra direktøren.

Erik Skotting, der er direktør ved Hovedstadens Letbane, forklarer, at man er blevet ramt af de globale udfordringer, der har fulgt i kølvandet på Covid-19, og som yderligere er blevet forstærket af krigen i Ukraine. Foto: Hovedstadens Letbane.

Han forklarer desuden, at projektet fra start indeholdt stor kompleksitet. Blandt andet har omkring 50 ledningsejere forpligtigelse til at rykke ledningsførelsen, så letbanen kan komme til. Og det er ikke en del af Hovedstadens Letbanes projektstyring.

Når man nu fra start var klar over, at det her projekt var født med en stor kompleksitet, burde man så ikke have indregnet en større buffer?

»Der er mange ting, der ser anderledes ud nu, end de gjorde, da projektet blev planlagt. Man kunne ikke på forhånd have forudset de mange udfordringer, der har været meget mere voldsomme, end man normalt indregner i et stort anlægsprojekt,« siger Erik Skotting og afslutter:

»Der er ingen tvivl om, at alle ejerne naturligvis gerne ville have været foruden den her udgift. Men overordnet synes jeg, at vi har et fint samarbejde om at få udarbejdet det her nye budget.«


Fakta om Hovedstadens Letbane:

  • Letbanen strækker sig over 28 kilometer mellem Lyngby og Ishøj.
  • Den kommer til at køre gennem otte kommuner med 29 stationer undervejs.
  • Det forventes, at omkring 14 millioner passagerer kommer til at bruge letbanen årligt. De første år efter åbningen forventes passagertallet dog at være lavere.
  • Letbanen kommer til at køre hvert 5. minut i dagtimerne og hvert 10. minut om aftenen og i weekenden.
  • Der kan være ca. 260 mennesker i et letbanetog. Det svarer til cirka fire bybusser.
  • Hovedstadens Letbane forventes at åbne i 2025.
  • 11 kommuner og Region Hovedstaden står bag Hovedstadens Letbane. Kommunerne er Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup.

Kilde: Hovedstadens Letbane.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!