Hospitalets Hemmeligheder: Hvad gemmer der sig på øverste etage i sengetårnet?

Når man træder ind på stue B3 på 25. etage på Herlev Hospital, kan man let blive snydt.

I den ene af stuens to senge ligger en patient med en prikket dyne over sig. Dynen hæver og sænker sig i takt med patientens vejrtrækning. Han blinker med øjnene og hoster.

På en skærm ved siden ad sengen er patientens puls og blodtryk angivet. Skærmen bipper, præcis som man kender det, hvis man selv har været indlagt på hospitalet. Og pludselig beder patienten om hjælp. Man kan høre, at han ikke har det godt. Men du kan intet stille op for at hjælpe ham.

Ingen medicin eller behandling kan få patienten til at få det bedre. Han er nemlig slet ikke et rigtigt menneske.

Han er derimod en dukke – en rigtig dyr en af slagsen. Og han har til huse på Herlev Hospitals 25. etage sammen med resten af de 40 medarbejdere i virksomheden CAMES. De er dog ikke alle dukker.

Knap så mange hemmeligheder – eller hvad?

En af de medarbejdere, der har sin daglige gang helt øverst oppe, og som bestemt ikke er en dukke, er Arnth Mørk.

Han har været ansat siden 1989, så han kender derfor hospitalets mange kroge, hjørner og spændende rum. Og han har sagt ja til gøre Herlev Bladets udsendte reporter lidt klogere på de mange hemmeligheder, som 25. etage gemmer på. Han synes dog ikke selv, at 25. etage er så hemmelighedsfuld.

»Der er jo ikke så mange hemmeligheder heroppe, som jeg kan afsløre. Der er jo tale om en forholdsvist stor forretning med otte simulationsstuer. Så på en god dag kan vi have 120 kursister heroppe – men så er der også virkelig run på,« siger Arnth Mørk.

Men selvom Arnth Mørk ikke selv synes, at der er hemmeligheder at afsløre, så kan han da alligevel fortælle en masse om Cames, som de fleste nok ikke ved.

Et hemmeligt kontrolrum

Det første stop på turen rundt i de mange rum på 25. etage er altså stuen med den hostende patient. Og hurtigt løfter Arnth Mørk sløret for, hvordan en patient, der faktisk er en dukke, kan ligge og hoste og trække vejret, når nu han slet ikke er levende.

Bag et stort spejl i rummet ligger nemlig et kontrolrum. Arnth Mørk leder ind i det lille rum, hvor en tekniker sidder. Det er ham, der med sit tastatur styrer alt, dukken gør.

Og ligesom patienten viser også spejlet sig at være falsk – for man kan se ganske klart gennem det og ind til dukken, der koster omkring 830.000 kroner.

Cames har 50 dukker, der alle bruges i forskellige simulationer, som de 18.000 kursister om året bliver udsat for.

»Herinde kan man sidde og styre dukken og dukkens værdier på skærmen i rummet. Så kan man for eksempel øve kommunikationen mellem patienten og personalet. Og så optager vi hele simulationen, så man kan bruge optagelserne i en debriefing efter simulationen,« fortæller Arnth Mørk.

Perleplader og falsk blod

Inde på en anden stue ligger en dukke klar til operation. Det turkis klæde er hængt op for at skærme patientdukken fra den operation, der ser ud til at skulle foregå i dukkens mave.

Men faktisk er denne simulation slet ikke tænkt som en øvelse i at operere. Det er derimod en kommunikationsøvelse mellem kirurgerne og det resterende personale, der er til stede til sådan en operation.

»Jeg må indrømme, at vi ikke skærer i dukkerne. I stedet får kirurgerne en perleplade og et mønster, de skal lave. Så tager vi en spand, fylder perler og blod i den, så man ikke kan se perler, og så skal de stå med deres operationsudstyr og fiske perler og og lave det mønster, vi har givet dem. Samtidig skal de så kommunikere med personalet bag klædet, der kan holde øje med patientens værdier. Så hele idéen er at øve kommunikationen,« siger Arnth Mørk.

Men ud over perlepladerne, bruger man i simulationscenteret præcis det samme udstyr, som på resten af hospitalet.

»Vi prøver at gøre det så realistisk som overhovedet muligt, så vores kursister ikke bare har en følelse af at tage sig af plastikdukker i en seng,« forklarer Arnth Mørk.

Fantasien sætter grænsen

Da Herlev Hospital skulle bygges i tidernes morgen, var det faktisk slet ikke tanken, at Cames – et af de største simulationscentre i Europa – skulle indfinde sig på øverste etage.

I begyndelsen var den øverste etage tænkt som en rekreativ etage med LP-samlinger, billardborde, og områder, hvor man kunne trække frisk luft.

»Men også dengang havde man for få penge til det, man egentlig havde intentioner om at lave. Så da man fandt ud af, at pengene var for små, så stoppede man med at færdigindrette huset ved 16. etage, og så lod man de andre etager stå som råhus,« siger Arnth Mørk.

Men i 2006 fik man igen råd til at færdiggøre hospitalet. Og så opstod idéen altså til at lave et større simulationscenter.

Og i dag er det kun fantasien, der sætter grænserne for, hvad man kan gøre på 25. etage, fortæller Arnth Mørk.

»Vi kan lave penthouselejligheder, dagplejer, et teenageværelse, en stue. Vi kan lave hvad som helst. Før corona havde vi også tit besøg af filmhold heroppe, og nærmest alle danske serier, der er lavet de sidste 10 til 15 år har væren en tur forbi 2. etage. Vi ligner hospitalet på en prik, og så belastes hospitalsdelen ikke af optagelserne,« siger Arnth Mørk.

Om Cames på 25. etage fortæller sektionschef, Eva Thomas, at det regionale simulationscenter bidrager til at øge kvaliteten og patientsikkerheden i patientbehandlingen, fordi sundhedspersonalets færdigheder, tryghed og sikkerhed i kliniske situationer forbedres gennem simulationerne.

»Simulationstræning er en vigtig brik i fremtidens sundhedsvæsen – både inden for uddannelse, innovation og forskning. På Cames træner både læger, sygeplejersker, ambulancereddere, fysio- og ergoterapeuter m. fl., og v indgår i tætte samarbejder med de kliniske afdelinger og udvikler sammen aktiviteter, der understøtte personalets kompetencer. Vi øver i et trygt miljø inden opgaverne skal løses ude hos patienterne,« siger Eva Thomas.