Hospitalets Hemmeligheder: Skjulte rør bag vægge og lofter fragter blod hver dag

Udefra ser Herlev Hospitals lange gange og hvide lofter helt almindelige ud – og det er de i og for sig også.

Men bag de farverige vægge og hvide lofter gemmer sig noget, som ikke ligefrem er standard interiør i enhver bygning.

Et særligt omend for nogle måske lidt gammeldags system bestående af utallige lukkede rør smyger sig nemlig gennem vægge, gulve og lofte på hospitalet med et eneste formål – at transportere blodprøver fra ét sted på hospitalet til et andet.

Blodprøverne på Herlev Hospital fragtes nemlig med rørpost.

Så når en bioanalytiker har hevet blod ud af dine årer og fået det ned i et lille glas, kommer det lille glas på noget af en rejse gennem en del af hospitalets i alt godt 5 kilometer lange rørpostsystem.

Det hele starter med en gul patron.

Forsvinder op i loftet

Patronen kunne måske til forveksling ligne en lille gasflaske, men rummer altså små glas med blod og ikke gas. I en patron kan der være 30 prøver ad gangen.

Når en eller flere blodprøver er blevet taget, så bliver de placeret i den gule patron, der bliver lukket og sat i en maskine, der i den ene ende suger og i den anden ende puster den afsted.

Patronen forsvinder ind i et rør, der bliver ført op i loftet. Og så er blodet væk.

Når blodprøverne skal fragtes fra hospitalets afdelinger og til Klinisk Biokemisk Afdeling, sker det via rørpost. Foto: Amanda Kieler Andersen.

Men bare rolig – det er ikke forsvundet.

Fordelt i kælderen

For patronen rejser gennem de mange rør med 3,5 meter i sekundet. Og alle rørene mødes i kælderen i det, der kaldes fordelingscentralen.

Den gemmer sig bag en grå dør. Den eneste indikator for, at der bag døren ligger noget interessant, er et hvidt skilt i siden, hvor ordet ‘rørpost’ står skrevet.

På den anden side af døren, er det først lyden, der overrasker. For det lyder som om en intens rengøring er i gang.

Det skyldes nok de 10 støvsugermotorer, der står i den ene ende af rummet. Når der er gang i rørpostsystemet, arbejder de ti motorer for fulde hammer. Når der ikke bliver sendt blod, er de to motorer stille. Men det sker næsten aldrig.

På Herlev Hospital bliver der nemlig givet i omegnen af 8,5 millioner prøvesvar om året. Og det betyder altså, at en del rør med blod hver dag må transporteres gennem rørene.

I fordelingscentalen sendes den gule patron videre fra ét rør til et andet, og en ny rejse begynder frem til Klinisk Biokemisk afdeling. Her står overlæge Anders Wulffs bioanalytikere klar.

Fra et apparat til et andet

Eller – det er måske en stramning at sige, at bioanalytikerne står klar.

For det er i virkeligheden en maskine, der tager sig af det lille gals med blod, når det ankommer i Klinisk Biokemisk Afdeling. Siden blodet er blevet hevet ud af årerne, har det altså ikke været i nærheden af en menneskehånd.

»Det absolut sværeste at få fat på i sundhedsvæsenet, det er personale. Så at bruge personale på at gå frem og tilbage mellem afdelinger med blodprøver, eller at skulle tage en prøve og flytte den tre meter over i et apparat, det skal vi gøre så lidt som muligt. Derfor prøver vi at have så automatiserede processer som muligt, og langt hen ad vejen går det meget godt,« siger Anders Wulff og fortsætter:

»Herlev Hospital er efterhånden også blevet et hospital med visse geografiske afstande, og derfor er rørpostsystemet en stor hjælp i forhold til at få hurtigere svar.«

Analyser løbende

Hvis du lige nu sidder og tænker, at det lyder utroligt gammeldags og lidt som en Olsen Banden-film at sende prøver med rørpost, så er du ikke helt gal på den. Den første rørpost så nemlig dagens lys i London i 1853, og så har et rørpostsystem også været med i Olsen Bandens flugt over plankeværket.

Alligelvel er systemet så stor en hjælp i det daglige arbejde, at man for under et år siden tog et udbygget rørpostanlæg i brug, så alle sengeafsnit på hospitalet nu kan sende blodprøver til Klinisk Biokemisk Afdeling. Og så er hospitalet faktisk udstyret med to forskellige rørpostsystemer. Det store med de gule patroner, og et mindre på størrelse med en haveslange, der kan fragte ét rør ad gangen.

»Der går jo lang tid fra den første patient på hospitalet har fået taget en blodprøve, til den sidste patient har fået taget en. Så enten skulle blodprøvetageren gå frem og tilbage med prøverne, eller også skulle personen vente, til alle blodprøver var taget. Det giver en masse forsinkelse, og vi ville også få for mange prøver på én gang, som vi måske ikke er klar til at håndtere,« siger Anders Wulff og fortsætter:

»Det er meget bedre at gøre det på den her måde, hvor prøverne kan analyseres løbende. Det giver også mindre ventetid, fra prøven bliver taget, til svaret ligger klar.«

Så fra det lille glas er blevet fyldt med blod, har det været gennem mindst to rør, og en maskine har sendt røret på et transportbånd. En lille hvid lap på det lille glas med blod angiver, hvad dit blod skal undersøges for – og de analyser tager maskinerne sig også af.

Når alle analyser er gennemført, køres blodet ind i et køleskab. Skal prøven ikke bruges til mere, så ryger det ned gennem et hul i gulvet og ned til en stor container.

Bioanalytikerne kan i stedet bruge tiden på at kvalitetssikre blodprøverne, kontrollerer maskinerne og tage sig af prøver, der har givet eventuelle problemer.

I fremtiden drømmer Klinisk Biokemisk Afdeling om flere automatiserede løsninger, som rørposten kunne være en del af.

»Indtil videre har vi brugt mange kræfter på at udarbejde et system, der kan få alle prøverne hertil. Næste skridt bliver så at prøve at sende noget den anden vej. Det kunne for eksempel være prøvetagningskit, som kunne klargøres af en robot og sendes til en afdeling, når de har brug for det,« siger Anders Wulff og afslutter:

»Det handler alt sammen om at undersøge, om man kan lette arbejdsgangene. For der er selvfølgelig ingen grund til at gøre det, hvis ikke det letter arbejdsgangen.«

Så måske er rørpost ikke så gammeldags endda.