Kommunen melder ud: Vi har plads til de flygtninge der kommer
Efter at Herlev Kommune søndag ikke kunne tage imod 12 flygtninge fra Ukraine, kommer kommunen nu med en klar udmelding.
Det skabte livlig debat, da Herlev Bladet i denne uge bragte historien om, at Herlev Kommune ikke var parat til at tage imod 12 flygtninge fra Ukraine. Især fordi Ballerup Kommune godt kunne finde boliger til de 12.
LÆS HISTORIEN: Herlev Kommune ville ikke tage imod flygtninge
Men efter at Folketinget onsdag vedtog en ny særlov, som trådte i kraft torsdag, og som skal anvise de rammer, som kommunerne skal modtage flygtninge under, er udmeldingen blevet mere klar fra Herlev Kommune.
Plads til dem der kommer
Nu oplyser kommunen til Herlev Bladet:
‘Vi har plads til de ukrainske flygtninge, som kommer til Herlev. Kommunen samarbejder med mange forskellige aktører i lokalsamfundet om at finde boliger til de ukrainske flygtninge. Vi oplever stor imødekommenhed og hjælpsomhed fra borgere, boligforeninger og mange andre, som står klar til at hjælpe. Det giver os mulighed for at aktivere forskellige tilbud hen ad vejen, når vi ved, hvem der kommer, og hvad deres behov er,’ lyder det.
Der er lukket for kommentarer