Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Lagkagehuset kommer til Skovlunde

Onsdag den 29. juni åbner et Lagkagehus på Bybuen 32 i Skovlunde.

Skovlunde får snart sit første Lagkagehus, oplyser Lagkagehuset i en pressemeddelelse. Det sker, når butikken slår dørene op i Skovlunde bymidte den 29. juni.

Hos Lagkagehuset ser man særligt frem til den nye åbning:

»Vi har længe haft Skovlunde i kikkerten med et ønske om at åbne et Lagkagehus i byen. Skovlunde er et attraktivt boligområde i udvikling, og vi vil gerne være med til at skabe liv og et samlingssted i byen, hvor folk kan mødes. Vi er derfor meget glade for, at det nu er lykkedes os at finde den helt rigtige beliggenhed i Skovlunde bymidte – et sted med gode parkeringsmuligheder, også til el-biler, og som generelt er let at komme til og tæt på Skovlunde Station,« siger Jesper Mark Dixen, kommerciel direktør hos Lagkagehuset.

Lokalt ansigt i butikken

I spidsen som butikschef for det nye Lagkagehus er Birgitte Johansen. Birgitte kommer med 26 års erfaring fra detailbranchen og som lokalborger i Skovlunde gennem de seneste 25 år, har Birgitte et særligt kendskab til det lokale miljø.

»Vi mangler i min optik et godt lokalt sted, hvor man kan mødes og få en kop kvalitetskaffe eller noget lækkert bagværk, « siger Birgitte Johansen.

LÆS OGSÅ: Første gang på en golfbane

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!