Lokalpolitiet om voldsdømte unge: ”Tror vi har fået fat i kernen“

Efter to nylige voldssager begået af de samme unge i alderen 14 til 16 år blandt andet mod en 14-årig dreng, der blev overfaldet, røvet og truet med kniv, maner lokalpolitiet til besindighed. Ikke mindst fordi tre af de seks unge er blevet idømt fængselsstraffe, mens tre andre under den kriminelle lavalder skal i Ungdomskriminalitetsnævnet.

»Grundlæggende tror vi, vi har fået fat i kernen af de unge,« lyder det fra Lars Jørgensen, politikommissær i Københavns Vestegns Politi for Rødovre, Hvidovre og Herlev.

Han er godt klar over, at der sidder nogle forældre tilbage og føler sig utrygge og frustrerede på deres søns vegne.

LÆS OGSÅ: Forældre til 14-årigt voldsoffer: Det er ikke lyserødt i Herlev

»Det er jeg virkelig ked af at høre. For det er ikke meningen, at nogle unge mennesker skal rende rundt og være bange. Men meget af det du siger er vi først blevet gjort bekendt med under efterforskningen. Der har ikke været episoder før, som ligner den her. Og når den slags ting sker, opfordrer vi folk til at ringe til politiet døgnets 24 timer. Vi lever af den slags oplysninger, så når mange vælger ikke at anmelde det, så er det svært for os at arbejde med,« påpeger lederen af lokalpolitiet i blandt andet Herlev.

Han understreger i samme forbindelse, at anmeldelserne af voldssagerne, som blev begået i februar, er de første, som politiet har fået på de nu dømte unge. Derfor har politiet ikke reageret tidligere, sådan som forældrene til det 14-årige voldsoffer har efterlyst. I samme forbindelse fastslår han, at det er politiets vurdering, at de seks unge IKKE er en bande, som forældrene mener.

»Udgangspunktet er, at de ikke er banderelateret. Hvis politiet skal benytte det begreb, så skal man have lavet en større monitorering (overvågning, red.), og så skal de involverede være registerede bandemedlemmer. Og det er de her unge absolut ikke. Det her er børn, som er utryghedsskabende,« påpeger han og bemærker, at man også kunne kalde de unge en klike, som opfører sig uhensigtsmæssigt.

Kendte til de unge

Lars Jørgensen fortæller om forløbet, at det starter med, at politiet i februar i år modtager en ‘bekymring’, som det hedder, fra en faglig leder i Herlev Kommune. Den kommer fra syv unge mennesker i alderen 14 til 16 år, som er blevet nervøse for nogle andre unge og deres adfærd i byrummet.

»Det lyder alvorligt, så den begynder vi at arbejde med, og vi samarbejder med kommunen om, hvor dybt stikker det. Så går der lidt tid, og så begynder vi at få navne på, og når vi har vurderet, hvad det er, afholder vi en bekymringssamtale. Det er en bekymring for, at nogen roder sig ud i noget,« forklarer politikommissæren og oplyser, at det er politiet, der står for samtalen med barnet og dets forældre, og så er der også en repræsentant fra kommunen.

LÆS OGSÅ: Kommunale chefer kender ikke til voldelig unge-gruppering

I den her sag er der til en start samtaler med tre unge, som politiet ikke har stiftet bekendtskab med før. Men bare omkring 14 dage efter samtalerne, modtager politiet den første anmeldelse om vold begået af blandt andet de tre.

»Vi efterforsker sagen og kort tid efter, så kommer der yderligere en anmeldelse om endnu grovere kriminalitet denne gang mod den 14-årige, og så finder vi ud af, at det er den samme persongruppe som ved den første voldssag, og de samme unge vi har holdt bekymringssamtaler med,« forklarer Lars Jørgensen, der tilføjer, at det var i forbindelse med efterforskningen, at man fandt ud af, at der i alt var seks unge.

Men hvad tænker du om, at det er de samme unge, som I allerede har mødt, der begår kriminalitet – virker bekymringssamtalerne efter hensigten?

Bekymringssamtaler virker ikke?

»Vi holdt en bekymringssamtale med nogle unge, der 14 dage efter begik noget kriminalitet, så vi havde selvfølgelig håbet på, at de og deres forældre havde lyttet til vores bekymringer, og at der ikke ville ske noget, men vi havde ikke noget strafferetsligt at gå efter på daværende tidspunkt. Mor og far blev informeret om, at vi var bekymret for deres børn, og børnene var med, men så kan man sige, at så har de ikke forstået budskabet. Det må vi erkende. Vi har så ikke været tydelige nok, men igen når vi ikke har noget strafferetsligt at komme efter dem med, så er det bare en bekymring. Så ja, vi gjorde, hvad vi kunne med de redskaber, der er, netop fordi vi havde en bekymring. At de så begår kriminalitet, det kan jeg ikke forhindre,« lyder det fra den lokale politichef, der understreger, at det man også skal huske på er, at der skal tages hensyn til, at det er børn.

Det samme hensyn gælder også i forbindelse med retssagen mod de seks, som forældrene til det 14-årige voldsoffer, synes, gik lige lovlig hurtig.

Hvorfor samlede man ikke til bunke og opbyggede en større sag?

»Vi er hængt op af de strengeste krav i forhold til sager med unge. Det drejer sig blandt andet om fristerne. For personligfarlige forbrydelser må der maks. gå 20 dage, fra vi har sigtet, til der kommer et anklageskrift. Derfor forsøger vi at skære sagen til, at tage de elementer, som vi og vores jurister vurderer, kan holde i retten,« uddyber Lars Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Seks teenagere røvede 14-årig med kniv og knytnæver

Men kunne I så bare ikke vente med at sigte de unge for at købe jer lidt mere tid?

»I det her tilfælde er vi hurtige til at sigte, fordi det er børn. I andre sager trækker det ud for eksempel på grund af tekniske ting, der skal undersøges. Her er der tale om det, vi kalder ‘en simpel personfarlig sag’, men det handler også om at sende et signal til omgivelserne, at der bliver taget hånd om det her, og så håber vi på at kune rette de unge ind, inden det går helt galt,« forklarer han, der også påpeger, at de seks unge overfaldsmænd er ikke tidligere straffede.

Forældrene undrede sig over, at man ikke indkaldte de vidner, som så overfaldet – for eksempel de ansatte i pizzeriaet, som hjalp den 14-årige og en buschauffør, der så røveriet med kniv?

»Når vidner og andre er afhørt, så vurderer anklagemyndigheden, om det er relevant at indkalde det enkelte vidne ud fra spørgsmålet om, er sagen blevet belyst nok,« forklarer politikommissæren og tilføjer, at det for eksempel ikke ville give mening at indkalde 10 vidner, som alle fortæller det samme.

Samarbejdet virker

Overordnet synes han, det er positivt og et udtryk for, at samarbejdet mellem kommune og politi virker, at hele sagen er blevet løftet og har ført til domsfældelse på bare to måneder (fra februar til april, red.).

»Vi har et samarbejde med kommunerne omkring SSP-møder, hvor man kan rejse bekymringer, og vi prøver at følge med i miljøet, og hvis jeg skal være helt ærlig blandt andet vurderet ud fra de henvendelser vi får, som starter det her, så virker det. Men ingen siger, at det ikke kan blive bedre, men det kræver, at kommunen og politiet bliver informeret. Vi har et ugentligt samarbejde med Herlev Kommune, hvor vi prøver at kigge ind i de unge menneskers adfærd, og hvis noget stikker ud, så reagerer vi med det samme,« fastslår Lars Jørgensen.

Han kalder denne her sag for et engangstilfælde, men mener også, der findes et mørketal på området, hvorfor han igen opfordrer alle til at henvende sig til politiet, når/hvis de støder på relevante oplysninger 1-1-4.

Har du kommentarer/bemærkninger til historien, så skriv også til kenneth@herlevbladet.dk