Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Louise-sag udskydes endnu en gang

Retten i Glostrup oplyser, at drabssagen mod en 30-årig mand, der er tiltalt for at slå den 32-årige Louise Borglit ihjel i Elverparken i Herlev i 2016, alligevel ikke afsluttes i marts.

I november sidste år besluttede Retten i Glostrup at udskyde den sidste del af Louise-sagen, det vil sige proceduren, votering og dom, til marts i år. Årsagen var, at Højesteret først skulle tage stilling til, om nogle hemmelige aflytninger af den tiltalte i fængslet, må bruges helt eller delvist i sagen. Noget som både byretten og landsretten har sagt ja til. Men som Højesteret altså endnu ikke har besluttet. Derfor bliver sagen, der er i sin slutfase, udskudt på ny.

Ifølge Retten i Glostrup hedder de nye datoer: 28. maj, 30. maj og 10. juni i år.

LÆS OGSÅ: Tidligere drabschef: Afgørende hvad Højesteret når frem til

32-årige Louise Borglit blev brutalt slået ihjel i Elverparken 2. november 2016. Den nu 30-årige tiltalte blev anholdt og varetægtsfængslet i maj 2022, mens han afsonede en dom fra en anden forbrydelse, hvor han blandt andet havde begået drabsforsøg på en tidligere kæreste.

Året efter gik retssagen i gang.

LÆS OGSÅ: Derfor er Louise-sagen blevet udskudt igen

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!