Tidligere drabschef: Afgørende hvad Højesteret når frem til i Louise-sag

Det er ikke usædvanligt, at politiet gør brug af en infiltrator som politiagenten ‘Frank’ i Louise-sagen og skjulte aflytninger i efterforsknings-øjemed. Det er set mange gange før specielt i narkorelaterede sager, fortæller tidligere drabschef for Rigspolitiets Rejsehold, Kurt Kragh. Det specielle i den her sag er ifølge ham, hvis Højesteret nu går ind og modsat by- og landsretten vurderer, at optagelserne ikke må bruges.

»Hvis Højesteret vurderer, at det hele ikke kan bruges, så er der ingen sag, men det stiller jeg mig tvivlende overfor. Overordnet er der ingen forskel på at aflytte i en celle og en almindelig rumaflytning, og der skal altid foreligge en retskendelse. Problemet er hvis samtalen mellem infiltratoren og den mistænkte  får karakter af en afhøring, så skal han orienteres om, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at han har ret til at få en forsvarer tilstede, og det er især problematisk, hvis infiltratoren stiller ledende, lukkede og konkluderende spørgsmål. Sagen kan få principiel betydning for fremtidige sager og afgørende betydning for verserende sager – måske også nogle, hvor der er faldet dom. Derfor er det helt afgørende, hvad Højesteret når frem til,« fortæller Kurt Kragh, der understreger, at han ikke har hørt lydoptagelserne i Louise-sagen.

Hvis Højesteret vurderer, at det hele ikke kan bruges, så er der ingen sag

Om infiltratoren ‘Frank’, der sad i Enner Mark Fængsel med den tiltalte i Louise-sagen, har stillet ledende, lukkede og konkluderende spørgsmål for at få en tilståelse ud af den 30-årige tiltalte, skal Højesteret nu vurdere. Det har Procesbevillingsnævnet besluttet 22. november, efter at forsvarer i sagen, Christina Schønsted, kærede landsrettens kendelse fra 25. september, som modsat Retten i Glostrup vurderede, at ALLE de hemmelige lyd- og videooptagelser samt ‘Franks’ forklaring i retten gerne måtte benyttes til bevisførelse i sagen.

Juraprofessor: Grundlæggende spørgsmål skal afklares

Spørger man juraprofessor ved Aalborg Universitet, Birgit Feldtmann, som har specialiseret sig i strafferet, er det ikke overraskende, at denne sag ender i Højesteret, selvom vi i Danmark som udgangspunkt har et såkaldt to-instans-retssystem. Det betyder, at man kun kan kære/anke en sag én gang.

»Men under visse omstændigheder kan man få mulighed for at føre sagen til tredje instans – Højesteret, fordi der kan være nogle spørgsmål af principiel karakter, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at Højesteret tager stilling. I forhold til den her sag undrer det mig ikke, at man giver tilladelse. Det hænger sammen med, at det er et meget principielt spørgsmål, som vedrører om og i hvor vidt omfang, man kan bruge de her optagelser, som er lavet af politiagenten ‘Frank’. Det ligger i et grænsefelt,« siger hun.

Det gør det, fordi det handler om nogle grundlæggende principper inden for strafferet – nemlig, hvornår er noget en afhøring, og hvornår er det ikke? Og hvis der er tale om en afhøring, så indebærer det nogle udtrykkelige rettigheder, som skal overholdes. Det vil for eksempel sige, at vedkommende skal vide, at han eller hun ikke har pligt til at udtale sig og kan bede om advokatbistand.

I forhold til den her sag undrer det mig ikke, at man giver tilladelse

»Der er tale om et spørgsmål af meget principiel karakter, og det er vigtigt at få afklaret, hvor går grænsen og ved at tage stilling til den konkrete sag, bliver vi også klogere på det mere grundlæggende spørgsmål,« påpeger Birgit Feldtmann.

Juraprofessoren tilføjer, at sagen også har med menneskerettighederne at gøre.

»Der er et menneskerettighedsmæssigt spørgsmål i det her. Det anerkender både by- og landsretten. Hvis Højesteret siger, at optagelserne kan bruges eller nogle af dem, og den tiltalte bliver dømt, vil det ikke undre mig, hvis forsvareren prøver at indbringe sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fordi der er grundlæggende strafprocesmæssige og menneskerettighedsmæssige spørgsmål på spil,« påpeger hun.

Kan påvirke politiets arbejde

Ifølge Birgit Feldtmann er det sandsynligt, at Højesteret vil prioritere en hurtig afgørelse, så Louise-sagen kan fortsætte og blive afsluttet. En sag, der ifølge den tidligere drabschef, Kurt Kragh, uanset udfaldet også kan få betydning for politiets arbejdsmetoder.

»Det her vil jo gøre, at man fra politiet side af virkelig gennemtænker forløbet, inden man gentager sådan noget her og sørger for, at de personer, der gør det, er veluddannede inden for interviewteknik, så de ved, hvor langt de kan gå,« vurderer Kurt Kragh, der selv har undervist på politiskolen i blandt andet afhøringsteknik fra 1996 til 2010.

Han bemærker, at danske politifolk generelt har et højt niveau inden for den disciplin.

Retten i Glostrup skulle torsdag finde nye datoer til de retsmøder, der på grund af Højesterets involvering, er blevet udskudt. De nye, foreløbige datoer, er ifølge Københavns Vestegns Politi 4., 5. og 13. marts 2024.

Herlev Bladet har fulgt Louise-sagen fra dag 1. Læs artiklerne her.