Ny trivselsmåling: Sådan er trivslen på Herlevs folkeskoler

Trivslen blandt landets folkeskoleelever har været faldende siden 2015, og i år er ingen undtagelse.

Både på landsplan og også i Herlev er trivslen blandt folkeskoleeleverne i 4. til 9. klasse nemlig faldet endnu en gang. Det viser den nyligt offentliggjorte trivselsundersøgelse, som Børne- og Undervisningsministeriet hvert år gennemfører.

Det er ikke sådan, at jeg nu står med hænderne over hovedet og siger, at alt er godt

I Herlev ligger andelen af elever med højest generel trivsel på 85 procent. Til sammenligning er andelen af elever med højest generel trivsel på landsplan 87,4 procent.

Trivslen blandt folkeskoleelever i Herlev ligger altså 2,4 procentpoint under landsgennemsnittet.

ANDRE HISTORIER: Camilla er ny borgerrådgiver i Herlev og hjælper, når kontakten med kommunen er svær

Det er ikke godt nok

Siden sidste år er trivslen blandt folkeskoleeleverne i Herlev faldet med 0,5 procentpoint – den ligger med andre ord altså nogenlunde på samme niveau. På landsplan er trivslen faldet med 1,4 procentpoint siden sidste år.

Marco Damgaard (S), der er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Herlev, fortæller, at selvom trivslen blandt folkeskoleelever i Herlev har stabiliseret sig nogenlunde, så er trivslen stadig ikke så god, som man ønsker.

»Den nye trivselsundersøgelse viser, at vi har fået stoppet blødningen, men det er ikke sådan, at jeg nu står med hænderne over hovedet og siger, at alt er godt. Vi har stadig for mange børn i Herlev, der mistrives. Jeg siger ikke, at alle dage i et skoleliv hverken kan eller skal være en dans på roser, men det skal jo helst være sådan, at eleverne i størstedelen af tiden gerne vil i skole og også glæder sig til det,« siger Marco Damgaard.

LÆS OGSÅ: Flere søger erhvervsuddannelser, men udvalgsformand er ikke tilfreds

Ambitionerne for det kommende år er derfor at fortsætte med at arbejde med trivslen blandt skoleeleverne, så trivslen i fremtiden ikke ligger under landsgennemsnittet.

»Vi har sat massivt ind på trivsel det seneste år, og vi kan se, at der er noget, der er begyndt at gå rigtigt på nogle af skolerne. De sidste fem år har været noget shaky i forhold til stabilitet i ledelsen på skolerne og i lærerstaben, men det har stabiliseret sig nu. Vi kan selvfølgelig ikke drage direkte paralleller til, at det er derfor, trivslen blandt skoleeleverne har stabiliseret sig, men vi kan håbe, at vi ved at fortsætte vores fokus kan få trivslen til at stige,« siger Marco Damgaard.

Skoler udvikler sig forskelligt

Ud over den samlede procentopgørelse over elevernes trivsel, kan man i Børne- og Undervisningsministeriets trivselsundersøgelse også se, hvordan det står til på de enkelte skoler i kommunen.

Herunder kan du se en oversigt over trivslen på de tre folkeskoler i Herlev. I undersøgelsen spørges der både ind til elevernes generelle trivsel, deres faglige trivsel, deres oplevelse af ro og orden, deres sociale trivsel og deres oplevelse af støtte og inspiration i deres hverdag. Kategorierne er derfor også opgjort hver for sig i skemaet.

Trivslen har siden sidste års måling udviklet sig på flere parametre på alle skoler.

Lige som ved sidste års måling ligger Herlev Byskoles generelle trivsel over landsgennemsnittet, mens den generelle trivsel på Kildegårdskolen og Lindehøjskolen ligger under landsgennemsnittet.

Både i kategorien ‘Ro og orden’ samt i kategorien ‘Social trivsel’ ligger alle tre skoler under landsgennemsnittet. I kategorien ‘Faglig trivsel’ ligger både Herlev Byskole og Lindehøjskolen over landsgennemsnittet, og i kategorien ‘Støtte og inspiration’ ligger både Herlev Byskole og Kildegårdsskolen over landsgennemsnittet.

Vi undgå en klassisk politiker-fejl

Trivselsundersøgelsen gennemføres hvert år blandt hele landets folkeskoleelever, og svarene fra elever i 4. til 9. klasse bruges så som indikator for den generelle trivsel.

Marco Damgaard fortæller i den forbindelse, at det er vigtigt at huske, at trivselsmålingen er ét datasæt af mange, der kan bruges til at sige noget om elevernes trivsel.

»Vi kan helt sikkert bruge trivselsmålingen til noget, og det er uden tvivl en datamængde, som vi skal tage alvorligt. Men det er også vigtigt at huske, at den her måling ikke er den endegyldige sandhed. Målingen bygger på kvantitative data, og i vores udvalg har vi også tænkt os at indsamle kvalitative data blandt andet gennem samtaler med lederne på skolerne for at høre, hvad de tænker om resultaterne, og hvordan de arbejder med trivslen på skolerne,« siger Marco Damgaard og afslutter:

»En klassisk politiker-fejl ville være at handle for impulsivt og for hurtigt ud fra ét sæt data. Vi vil gerne have mere viden og tænke os om. Så fremadrettet handler det om at gå i dialog med skolerne og finde løsninger og skabe en kontinuitet i børnenes hverdag.«

Hvis du er mere nysgerrig på, hvordan trivslen har udviklet sig i hele landet eller specifikt på skolerne i Herlev, så kan du læse mere på uddannelsesstatistik.dk.

Har du en kommentar til historien? Så skriv til journalist Amanda Kieler Andersen på amanda@herlevbladet.dk.