Flere søger erhvervsuddannelser, men udvalgsformand er ikke tilfreds

I flere år har det været svært at få unge til at tilvælge erhvervsuddannelserne frem for blandt andet de gymnasiale. Derfor udarbejdede Herlev Kommune sidste år en en handleplan med et mål om at få 25 procent af afgangseleverne i folkeskolen til at vælge en erhvervsuddannelse. Et svært mål konstaterede formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget i Herlev Kommune, Marco Damgaard (S), da man på tidspunktet lå på 15,2 procent.

Nu er der så kommet nye søgetal for 2023, og med dem in mente er der stadig langt til målet, erkender udvalgsformanden. Ifølge Herlev Kommunes tal er der nemlig kun tale om en beskeden fremgang på 1,4 procentpoint lig med otte elever.

ANDRE HISTORIER: Centerchef forlader Herlev Kommune

»Det er jeg ikke helt tilfreds med, men det er trods alt bedre, end hvis det stadig gik nedad. De sidste fem år er det gået den forkerte vej, og dét, at det nu ændrer sig, ser jeg positivt på, men jeg er ikke tilfreds,« siger han.

Han er med på, at det kan blive svært at nå de 25 procent, der vel at mærke også ligger et stykke over landsgennemsnittet for 2023 på 19,4 procent. I alt har 16,6 procent i Herlev svarende til 61 folkeskoleelever søgt direkte ind på en erhvervsuddannelse. For at opfylde målet skulle 30 elever mere have søgt ind, har kommunen udregnet.

Skal arbejde mere med delmål

Hvorfor ikke skrue målet ned eller ændre handleplanen?

»Vi følger stadig handleplanen og laver løbende opfølgning på, hvad der sker med de enkelte tiltag i den, og på et eller andet tidspunkt, så gør vi op, om der er ting, der skal ændres. Rom blev ikke bygget på en dag, og jo, det er et ret ambitiøst mål, men det er også derfor, at vi måske skal blive bedre til at sætte os nogle delmål. Det har vi også snakket om i udvalget,« fortæller Marco Damgaard.

Af handleplanen fremgår blandt andet, at man vil samarbejde endnu tættere med ungdomsuddannelser som Herlev Gymnasium og NEXT (erhvervs- og gymnasieskole, red.), som udvalget også skal besøge for på den måde at bygge bro. Der skal holdes informationsmøder om EUD (erhvervsuddannelserne) og optagelse.dk og ligeledes skal der informeres om uddannelsesvejlederen, som har mulighed for at deltage til skole-hjem-samtaler og mødes med elever, der er i tvivl.

Derudover har kommunen oplistet disse tre fokuspunkter:

• Øget fokus på undervisningen i Uddannelse & Job i udskolingen.
• Øget inddragelse af partnerskaberne med Dansk Metal, DI Byggeri og Det grønne område.
• Øget inddragelse af forældre i valgprocessen.

Men hvorfor overhovedet fokusere på gymnasiet? I manges øjne er det netop de unges tilvalg af gymnasiet, der er skyld i, at færre er søgt ind på erhvervsuddannelserne.

»Når vi fokuserer på erhvervsuddannelserne, så er det generelt set, at vi gerne vil have flere elever ind. Men når vi fokuserer på Herlev Gymnasium, så fokuserer vi kun på Herlev, hvor vi har et mål om at få flere herlevitter ind. Jeg har stor politisk motivation for, at vi har et så attraktivt og velfungerende gymnasium så muligt, og det er da flot, at vi i det hele taget har et gymnasium i en så forholdvis lille by,« påpeger Marco Damgaard.

Behøver ikke skynde sig

I forhold til at nå i mål med planen er udvalgsformanden med på, at bolden ligger hos kommunen, men ikke hele tiden.

»Vi har som kommune helt sikkert noget at skulle have sagt i forhold til, hvordan laver vi skole med overgangsmuligheder og uddannelsesvejledning, som kan klæde de unge på, når de skal til at tage et valg på et oplyst grundlag. Noget der kan give dem flere muligheder, end dem de kender selv,« påpeger han.

»Men uddannelserne har i sig selv også et kæmpe ansvar for at gøre sig attraktive,« lyder det fra formanden, der også opfordrer til, at eleverne bruger tid på at overveje, hvad de vil.

håber og tror på, at det bliver mere legalt for de unge, at de ikke behøver at skynde sig alt for meget. Det er også ok at tage et 10. klasse år

»Jeg håber og tror på, at det bliver mere legalt for de unge, at de ikke behøver at skynde sig alt for meget. Det er også ok at tage et 10. klasse år. Det er også ok at arbejde ud i andre uddannelser. Der er også andre muligheder. Vi prøver jo at få alle med, og ikke alle er lige uddannelses- og skoleparate. Nogle har brug for en ungdomsuddannelse på en anden måde. Derfor vi vil gerne lave skole på en ande måde, som giver som mange deltagelsesmuligheder som muligt ,« fortæller han og fortsætter:

»Måske er det ikke altid det akademiske og boglige, der er bedst for alle. Måske er det mere det praksisfaglige, som tiltrækker nogen. Jeg tror også, at vi vil se, at vi kommer til at arbejde mere praksisfagligt på skolerne, så man i højere grad kan vælge de uddannelser, man synes om,« siger udvalgsformanden.

Han bemærker, at alle uddannelser er gode, der er for ham at se ikke nogle, der er bedre end andre.

Vigtigt at tage det rigtige valg

Men din opfordring til ikke at skynde sig står vel lidt i kontrast til regeringens udmelding om, at elever og studerende helst skal hurtigt igennem uddannelsessystemet, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet?

»Jeg vil gerne stå på mål for, at vi skal passe på med at sige, at det er vigtigt, at unge mennesker bliver dannet og uddannet i et tempo, hvor de ikke selv kan følge med. De skal have lov til at tage gode valg på et oplyst grundlag, og så er det vigtigt at finde ud af, hvor man kan gøre sig rigtig dygtig og har gode kompetencer. Vi ved også, at med den verden vi har i dag, er det måske ikke det samme, man skal lave hele sit arbejdsliv,« forklarer Marco Damgaard, der mener, at det er bedre at ende ud med at lave det, man er dygtigst til.

Jeg vil gerne stå på mål for, at vi skal passe på med at sige, at det er vigtigt, at unge mennesker bliver dannet og uddannet i et tempo, hvor de ikke selv kan følge med

»Hellere en dygtig elektriker end en halvsløj advokat,« siger han.

Ser man på tallene, tyder det på, at de unge har hørt hans budskab. I hvert fald er der en stigning i antal unge afgangselever fra 9,4 til 13,3 procent, som i år har valgt noget andet end erhvervsuddannelser og de gymnasiale.

Mange har søgt 10. klasse

Det svarer til 48 elever, som ifølge kommunen fordeler sig på:

• 7 har søgt STU (for unge med særlige behov).
• 1 har søgt ophold i udlandet.
• 4 har søgt om arbejde.
• 10 har søgt FGU (Forberedende grunduddannelse).
• 26 har søgt om at gå i 10. klasse på ungdomsskolen eller en specialskole.

Det skal dog bemærkes efter spørgsmål fra Herlev Bladet, at de 48 skal tages med et gran salt. Det skyldes, at de 26, der gerne vil gå i 10. klasse på ungdomsskolen eller Gl. Hjortespringskole, skal visiteres dertil. Alligevel SKAL de også søge via optagelse.dk, hvor det eneste de kan vælge er ‘Andet’.

Generelt har kommunen ellers valgt ikke at tælle de 103 elever med, som har søgt om at komme i 10. klasse på en efterskole, en kommunal eller privat 10. klasse eller 10. klasse på en erhvervsskole. Det har man gjort, fordi søgningen til 10. klasse i sagens natur kun kommer fra 9. klasser. Da kommunen ved lov er forpligtet til at lave en årlig opgørelse over søgningen til en ungdomsuddannelse for BÅDE  9. og 10. klasser, så vil tallene ikke være sammenlignelige. Kommunen oplyser, at det drejer sig om cirka 40 procent, der vælger at tage i 10. klasse.