Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Politiet rykker ud til skolevejene i Herlev

Skolebørnene i Herlev er tilbage i skole, og de vil sikkert møde en politimand eller to på skolevejene de næste to uger.

Sommerferien er slut, og skoleeleverne er tilbage i klasselokalerne. Det betyder også, at skoletrafikken er i gang igen. 

Derfor vil Københavns Vestegns Politi være synligt til stede ved skolevejene i Herlev hver morgen i uge 32 og 33. Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

’Det skal være sikkert og trygt for børn at cykle eller gå til skole. Så når klokken ringer ind for et nyt hold skolebørn mandag morgen, sætter Københavns Vestegns Politi ind med både lokalpoliti, færdselsbetjente og fotovogne på og omkring skolevejene i alle 11 kommuner i politikredsen,’ skriver politiet i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: ‘Kys og kør’ zone ikke klar som planlagt

Opfordring til bilister  

I pressemeddelelsen kommer Københavns Vestegns politi også med en opfordring til alle bilister og trafikanter om, at tage ekstra hensyn til de nye og mere usikre små trafikanter på skolevejene.  

’Skolebørnene er mere eller mindre uerfarne og ikke vant til at færdes i trafikken. For dem er skolestart lig med trafikstart, og mange af de helt små skal først lære at begå sig, når de skal til og fra skole,’ skriver politiet i pressemeddelelsen.  

Når politiet rykker ud til skolevejene de næste to uger, så er det også særligt bilisterne, de holder øje med. 

»Vi vil have fokus på trafiksikkerheden på skolevejene og blandt andet holde øje med, om børn har sikkerhedssele på, når de bliver kørt i skole, om mor og far har lagt mobilen fra sig under kørslen, og om hastighederne overholdes,« siger leder i lokalpolitiet, vicepolitiinspektør Thomas Mejborn fra Københavns Vestegns Politi.

LÆS OGSÅ: Skolestartshjælp til trængte herlevfamilier

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!