Udvalgsformand om ulovlig kunstgræsbane: ”Vi er kede af at have taget fejl“

Spørger man formand for Miljø-, Klima- og Teknikudvalget, Marianne Dithmer (EL), er det en kompliceret sag, som Miljø og Fødevareklagenævnet netop har bedt Herlev Kommune omgøre. Sagen omhandler en lille kunstgræsbane ved B1973, som blev indviet i december 2021, men som en nabo allerede året forinden klagede over, fordi der ikke var lavet en miljøundersøgelse. Det skal der med klagenævnets afgørelse laves nu, mener udvalgsformanden, der beklager den lange tid, der er gået frem til afgørelsen.

»Vi skal selvfølgelig bygge på et lovligt grundlag. Forvaltningen vurderede på det tidspunkt, at man godt kunne bygge på baggrund af Kløvermarksrapporten, (lavet af Københavns Kommune i 2007 i forbindelse med etableringer af kunstgræsbaner, red.), og det er det, som vi som politikere forholder os til. Vi er kede af, at vi har taget fejl i den her sag. Og så tænker jeg, at så skal vi lave en miljøvurdering og genoverveje situationen,« siger hun.

Hvad tænker du om, at der skal gå op mod fire år, og at naboen, der har klaget, har brugt penge på advokatbistand og masser af tid på at sætte sig ind i sagen for så til sidst at komme hertil, hvor han har fået medhold?

LÆS OGSÅ: Nabo har brugt fire år og 250.000 kroner på at kæmpe mod kunstgræs

»Jeg bliver nødt til som politiker at henholde mig til det, som forvaltningen fortæller mig. At sagen har taget fire år er fordi, det er svært. Vi henholder os til det, som forvaltningen siger til os – det juridiske grundlag, som de har taget beslutningen på, og så bliver vi nødt til at stå på mål for det,« mener udvalgsformanden.

Hvorfor bliver I nødt til det, man kan vel som politiker godt være uenig med forvaltningen også i en sag som den her?

»Jeg synes, det er en svær sag, for der er ingen tvivl om, når man har aktiviteter tæt på et bebyggelsesområde, så skal man tage hensyn til beboerne i området, men det er også en afvejning. For der er også en del af dem, der benytter banen, som også er naboer til den, så det er en svær sag, og jeg er ikke jurist. Men politisk er det vigtigt for mig, at jeg står på et ordentligt grundlag, når vi tager beslutninger om noget, der er så konkret som det her,« siger hun.

Forældet beslutningsgrundlag?

Hvordan ser du dit ansvar i den her sag. Du er både udvalgsformand på området, men har også været med til at stemme banen igennem?

»Hvis du spørger, om formanden har sat foden ned, så nej, det har jeg ikke,« siger hun, der bakker op om forvaltningens håndtering af processen.

»Men jeg vil da altid gerne tage ansvar, for det er os som politikere, der tager stilling til det, så selvfølgelig har vi et ansvar. Når vi så får den her kendelse, så er det godt for klageren og ærgerligt for os, at vi tog den beslutning,« vurderer hun, men tilføjer, at der i spørgsmålet om rammerne for kunstgræsbaner måske også er grund til at se det hele lidt fra oven.

Når vi så får den her kendelse, så er det godt for klageren og ærgerligt for os, at vi tog den beslutning

Ifølge hende benytter flere kommuner i Danmark sig af den førnævnte Kløvermarksrapport fra 2007, når der skal etableres kunstgræsbaner. Derudover fremgår det af en vejledning til etablering af kunstgræsbaner lavet i 2018 af Miljøstyrelsen, at man anbefaler, at kommunerne i stedet bør kigge på de vejledende støjgrænser for eksterne virksomheder – de er fra 1984.

»Spørgsmålet er, om de muligheder, vi har til at tage kvalificerede beslutninger ud fra, er for dårlige. En kunstgræsbane er jo heller ikke en virksomhed (jf. Miljøstyrelsens vejledning, red.), så det er jo hele grundlaget, som ikke er godt nok. Derfor er det svært for os politikere at tage den rigtige beslutning, og bliver det så en mavefornemmelse i forhold til: Hvem holder vi med, hvad vejer tungest?,« spørger Marianne Dithmer.

Flere miljøvurderinger?

Flyver vi ned med helikopteren igen og zoomer ind på Herlev-sagen, og hvad den kan få af betydning for lignende sager, fortæller Marianne Dithmer, at hun har bedt forvaltningen sætte den konkrete sag og spørgsmålet om miljøvurderinger på dagsordenen til udvalget.

»Lysindfald og støj og sådan noget SKAL vi jo være opmærksomme på, men det her får mig også til at tænke på, om vi skal vi lave miljøvurderinger noget oftere. Det er jo hver gang, vi har en lokalplan, og nogle skal bygge, at spørgsmålet om, der skal laves en miljøvurdering eller ikke, kommer,« pointerer hun.

Spørgsmålet er, om de muligheder, vi har til at tage kvalificerede beslutninger ud fra, er for dårlige

»Der er jo ikke nogen grund til, at vi påfører borgerne højere støj end højst nødvendigt. Nu tager vi det på dagsordenen til næste udvalgsmøde, for der er behov for, at vi kigger på det område. Hvad sker der? Vi er ikke den eneste kommune, som kigger på det her område, og det er et enormt svært dilemma. Vi vil jo også gerne have børn, der bevæger sig, men selvfølgelig skal vi også tage hensyn til dem, der bor der,« understreger udvalgsformanden.

LÆS OGSÅ: Ulovlig kunstgræsbane kan fortsat benyttes