Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Vigtig sejr til BMS Herlevs liga herrer: Er nu blandt de seks bedste i Basketligaen

Med en sejr over BK Amager er BMS Herlevs liga herrer blandt de seks bedste hold i Basketligaen, der skal møde hinanden igen i slutspillet.

Der var stor jubel hos BMS Herlevs liga herrer, da de onsdag den 11. januar vandt over BK Amager med en sejr på 89-94 til Herlev. Det var en vigtig og afgørende sejr, som sikrede BMS Herlev en plads i slutspillet som ét af de seks bedste hold i Basketligaen.

»Det er en stor dag for vores klub,« skrev BMS Herlev Liga på deres Facebook-side efter kampen, der blev spillet i Amagerhallen for 700 tilskuere.

Men basketherrerne kom ikke sovende til en sejr. De var bagud hele kampen, og da der var fire minutter tilbage stod det 83-75 til Amager. Men i de sidste afgørende minutter lykkedes det holdets kaptajn Danijel Marsenic at snuppe bolden og sikre BMS Herlev den afgørende sejr.

Det var anden gang, at BMS Herlev stod overfor basketherrerne fra BK Amager i Basketligaen i denne sæson. Sidste gang var den 20. oktober, hvor BMS Herlev også vandt med sejr på 71-61.

Læs også: Betinget fængsel i sag om tvang og vold

Med en placering blandt de seks bedste hold i grundserien har BMS Herlevs liga herrer også sikret sig en plads i slutspillet. Foto: BMS Herlev.

Mangler sponsorer og amerikanske spillere

Også sportschef i BMS Herlev, Jesper Lundin, er glad efter liga herrernes sejr over BK Amager og pladsen i slutspillet, selvom klubben er lidt mere udfordret end deres modstandere.

»Vores liga herrer har spillet en fantastisk sæson indtil videre. Vi er desværre langt efter mange af de andre klubber, når der gælder budget og sponsorer og dermed også importspillere,« skriver han i en mail til Herlev Bladet.

Læs også: Kom med backstage på populær podcast der vender tilbage med nyt Herlev-afsnit

Sportschefen fortællere at BMS Herlev kun har én amerikansk basketspiller, Eamonn Joyce, hvor mange af de andre hold ifølge sportchefen har mellem tre og otte amerikanske spillere.

»Alligevel har vi slået flere af topholdene (i denne sæson, red.),« skriver sportchefen i mailen.

Der er fire runder tilbage i grundserien, og derefter starter slutspillet, hvor de seks bedst placeret hold heriblandt BMS Herlev, skal møde hinanden to gange – én gang på udebane og én gang hjemmebane.

Du kan læse eller genlæse artiklen om, da BMS Herlevs liga herrer i efteråret vandt over Bakken Bears lige her. 

 

 

 

 

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!