Bil endte i hæk
Politiet satte tirsdag aften efter en bil, der kort efter endte i en hæk på Kamdalen.
I stedet for at stoppe blev der gasset op, da Københavns Vestegns Politi tirsdag klokken 23.13 forsøgte at bringe en bil til standsning på Kærnestykket i Herlev. ‘Jagten’ endte i en hæk på Kamdalen, hvor personerne i bilen stak af.
Ulovlig at køre i
Ifølge lokalpolitiet var bilen, en ældre Chrysler Voyager Van, afmeldt hos Motorregistret, hvorfor den ikke er lovlig at køre i.
Politiet er pt. i gang med at finde ud af, hvor bilen kommer fra, og hvem der ejer den.
Ingen kom til skade i forbindelse med eftersættelsen.
Der er lukket for kommentarer