Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Borgere om ny butiksdel: Der kommer mere liv i bymidten

Det er en stor dag for Herlev Bymidte Center, der i dag holder stor åbningsfest i anledning af den nye butiksdel. Flere butikker er nu åbnet, hvilket flere herlevborgere har set frem.

En ny epoke er netop begyndt for Herlev Bymidte Center, der i dag holder stor åbningsfest. Det gør de i anledning af den nye butiksdel i centret, der officielt er blevet åbnet med flere nye butikker, heriblandt Skoringen, Bog&idé og MiniZoo.

Herlev Bladet har været en tur forbi åbningsfesten og spurgt tre herlevborgere, hvad de synes om den nye butiksdel.

Mere liv i bymidten

De tre herlevborgere, Herlev Bladet har snakket med, er 75-årige Karen Nielsen, 81-årige Kirsten Hansen og 73-årige Tonni Melchior. De er alle sikre på, at det nye butikscenter kommer til at skabe mere liv i bymidten.

»Det er meget flot og indbydende, og det er dejligt, vi har fået flere butikker, som vi har manglet. Det var et gammelt center, der trængte til noget fornyelse, så jeg er sikker på, at der kommer liv igen i bymidten,« siger Karen Nielsen.

75-årige Karen Nielsen synes, at det er godt, at centret er blevet moderniseret. Foto: Camilla Bidstrup Møller

 

»Man har ofte skullet tage helt til Ballerup eller Rødovre for at handle, fordi vi har manglet flere butikker i Herlev. Så der kommer helt sikkert mere gang i centret nu,« siger Kirsten Hansen.

81-årige Kirsten Hansen er glad for, at hun får muligheden for at handle mere i Herlev Bymidte nu. Foto: Camilla Bidstrup Møller

 

»Jeg synes, det var på tide. Med al det her byggeri, der er og har været i Herlev, har vi manglet noget, der kunne gøre bymidten mere indbydende, og det har man gjort nu,« siger Tonni Melchior.

73-årige Tonni Melchior synes, at åbningsfesten har været længe ventet. Foto: Camilla Bidstrup Møller

 

Har du en anden god historie, så skriv til camilla@herlevbladet.dk

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!