Herlev Bladet

Borgermøde om kommuneplanforslag: ‘Man er nødt til at følge med tiden, meeen’

Afvejningen mellem det eksisterende Herlev og fremtidens fyldte en del på onsdagens borgermøde om Herlevs fremtid.

‘Man er nødt til at følge med tiden, men på bekostning af hvad?’

Det syntes at være spørgsmålet og erkendelsen i mange herlevborgeres hoveder efter borgermødet i Herlev Medborgerhus holdt onsdag aften. Et borgermøde om Kommuneplanforslag 2023-2035, som groft sagt er den plan, der skal lægge rammerne for, hvordan Herlev kan komme til at se ud i fremtiden.

En del fortrinsvis ældre herlevborgere var mødt op, resten var lokalpolitikere, partisoldater og embedsfolk. Inge Raae, der har boet i Herlev i 62 år, var en af de fremmødte, hun indkapslede sit og andres fremmøde meget godt:

»Jeg er her, fordi jeg interesserer mig for Herlev. Jeg savner det gamle Herlev, der var mere hyggeligt, og der var flere butikker. De nye bygninger er grimme, men vi er jo også nødt til at følge med tiden,« sagde hun.

Det nye er bæredygtighed

Kommunens klare dagsorden med mødet var at opfordre herlevborgerne til at indsende et høringssvar senest 20. januar, hvis man mener, der er noget, der skal med eller ændres.

Det sagde borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) flere gange efter sammen med de kommunale embedsfolk at have skitseret, hvad planforslaget går ud på.

»Overordnet set handler det om bæredygtighed – den grønne, den sociale og den økonomiske bæredygtighed,« fortalte han med tanke på, at kommuneplanen skal være miljøbevidst, for alle og samtidig et svar på den stigende økonomiske udfordring, som kommunerne har fået og vil få på service- og velfærdsområdet. Planen handler dermed også om at sikre fremtidens Herlev.

Borgmesteren påpegede også, at noget af det mest nye i planforslaget er fokus på det grønne.

LÆS OGSÅ: Se hvor meget fravær politikerne i Herlev har

For og imod

Hertil kunne nogle af kommunens embedsfolk uddybe, at det blandt andet indebærer krav om grønne kvalitetsområder, at storrumskontorer beliggende centralt skal understøtte den kollektive trafik, etablering af en cykelparkeringsnorm ved nybyggerier samt krav om friarealer blandt andet til regnvandsopmagasinering, krav om håndtering af regnvand på egen grund, grønne tage, solceller på offentlige bygninger, krav om afstand til grønne områder ved nybyg for blot at nævne nogle.

Samme embedsfolk blev efter præsentationen fordelt på fire poster, hvor borgerne kunne spørge ind til og blive klogere på de enkelte områder: Trafik og mobilitet – Byens natur – Byliv, boliger, erhverv og detail samt Klima og miljø. Fire temaer, der også går igen på kommunens hjemmeside, hvor planforslaget for første gang ligger digitalt.

De fire poster skabte hurtigt grupperinger, og det så ud som om, at især Trafik og mobilitet samt Byliv, boliger, erhverv og detail tiltrak folks opmærksomhed, selvom dem, der stod i periferien af grupperne havde svært ved at følge med.

»Man kan jo ikke høre noget, det er dum måde at gøre det på,« lød det fra en.

Nu skal vi ikke tage problemerne på forhånd. Jeg er ikke så bekymret for, at der bliver bygget, men der skal være nogle rammer

Modsat lykkedes det to med meget på hjerte at få ørenlyd og taletid. De var langt fra enige om kommunens plan, men respekterede hinandens ståsted.

»Jeg bor på den anden side af tennisbanerne, og jeg har hørt, at man vil flytte banerne til Skinderskov og bygge boliger i stedet. Og jeg frygter, at man vil bygge højt,« lød det fra Mette Larsen, der blev bakket op af flere andre.

De frygter også, at nye boliger er lig med flere biler på vejene, hvilket ifølge dem vil intensivere trafikken på Tvedvangen.

»Jeg har boet i Herlev i 22 år og flyttede hertil på grund af de grønne områder, så jer er skeptisk, når jeg ser på byggerier som Frimærket og Glødelampen,« fortsatte Mette Larsen.

Hendes opponent, Hannah Kildahl, manede til besindighed.

»Nu skal vi ikke tage problemerne på forhånd. Jeg er ikke så bekymret for, at der bliver bygget, men der skal være nogle rammer, som gør, at blandt andet stisystemet bevares,« understregede hun, der godt kunne se for sig, at man for eksempel byggede huse i tre etager, men i trappeform, så de ikke virkede så høje.

Hvor høj skal Herlev være?

Efter diverse besøg på posterne havde embedsfolkene fået fyldt flere gule post-it-sedler med bemærkninger, spørgsmål og kommentarer, som efterfølgende blev ridset op i en omsamlingsrunde.

  • Trafik og mobilitet: I forhold til udviklingen ved Herlev Hallerne, som går ud på at udvikle idrætsfaciliteterne i området og finansiere dem ved at sælge byggeretter til flere boliger, ville flere borgere gerne sikre, at der stadig er grønne områder, og at der ikke bliver bygget for højt og tæt. Til det svarede kommunen, at det ikke er planen at bygge i hele området. Derudover blev der snakket byggehøjder ved Bangs Torv, og der var ønsker om at sikre en koordinering af gravearbejdet ved nybyggerier for at minimere generne samt være obs. på trafikstøj. Det blev også foreslået at gøre som i Nordhavn, hvor man giver lov til at bygge mere, hvis man bevarer noget.
  • Byens natur: Der var ønsker om flere forbindelser over de store veje som for eksempel Herlev Hovedgade. Et forslag om at den samme mængde boliger bliver bygget på forskellige måder. Ønsker om begrønning af byrum for eksempel med flere frugttræer samt et forslag om, at byens parker får en mere åben tilgang for offentligheden.
  • Byliv, boliger, erhverv og detail: Der var meget snak om byggehøjder. Hvor høj skal Herlev være, og kan man stille modkrav til bygherrerne, hvis de bygger højt. Der var en bekymring for, hvordan man kan sikre et godt byliv for unge samt et attraktivt kulturliv. Der var et ønske om også at analysere og registrere potentielt bevaringsværdige bygninger udover dem, der allerede er i kommuneplanforslaget. Derudover et spørgsmål om nyttehavernes fremtid i det nordvestlige Herlev. De er ikke med i planforslaget, lød det.
  • Klima og miljø: Der blev snakket solceller på bevaringsværdige bygninger, grundvandsbeskyttelse, kulturforbindelser, trafikstøj ved større veje og vandhåndtering i Musikkvarteret.

Artiklen fortsætter under billedet.

Midtvejs under borgermødet onsdag kunne folk gå ud til fire poster og høre mere om kommuneplanforslagets emner. Det blev lidt rodet for nogen. Foto: Kenneth Hougaard.

Flere klapsalver

Derpå understregede borgmesteren igen, at det er nu, man skal indsende et høringssvar, hvis man ønsker, at noget skal laves om. Man skal bare have in mente, at det hele handler om prioritering. Hvis man for eksempel ønsker mere grønt, kan det betyde, at der skal bygges mere højt, og hvis man vil bevare nogle steder, så skal man være parat til at bygge andre og så videre.

»Den store opgave er at skabe rammerne for en udvikling, som byens borgere kan spejle sig i,« lød borgmesterens budskab, hvorefter han åbnede for en spørgerunde.

Her blev der blandt andet spurgt ind til muligheden for en overordnet arkitetonisk linje for nybyggerier, for eksempel ved ansættelse af en rådgivende arkitekt, der kunne sikre netop det.

»Tag for eksempel ‘Frimærket’. Det er jo en øjebæ, hvor har arkitekten været dér? Vi skal helst ikke have flere højhuse af den slags i Herlev,« lød det fra en borger, hvilket fik salen til at klappe.

En anden borger, Mads, spurgte ind til, hvad der skal ske med det eksisterende rådhus og Saxbo. Her kunne borgmesteren, der i øvrigt tog sig tid til at svare på alle kommentarer og spørgsmål, fortælle, at man lige nu er ved at finde en vinder af det projekt, som skal være udgangspunkt for et kommende boligbyggeri på grunden, når rådhuset flytter til bymidten og Hjortespring. I samme forbindelse fortalte han, at Herlev gamle skole pt. ikke er en del af projektet, og at der er en dialog i gang, som ifølge ham giver indtryk af, at udviklerne også er interesseret i at bevare skolen. Også Saxbo, som er kommunens, bevares og kan måske blive et slags museum for den berømte keramik, der udspringer af stedet samt et kultursted, som også ‘lever i hverdagen’, udtrykte borgmesteren.

Tag for eksempel ‘Frimærket’. Det er jo en øjebæ, hvor har arkitekten været dér? Vi skal helst ikke have flere højhuse af den slags i Herlev

Apropos arkitekter, var der faktisk flere tilstede i salen. En af dem, Jesper Møgelhøj, opfordrede til, at kommunen ikke lod udviklingen og byggerierne ske på udviklernes præmisser. Med Frimærket som skrækeksempel. Det fik salen til at klappe endnu engang. Borgmesteren erklærede sig enig.

Omkring nybyggerier blev der også spurgt ind til og snakket om behovet for en ensretning af lokalbestemmelser i villaområderne – ikke mindst i forhold til hegn.

Og så var der to borgere, der påpegede behovet for at tænke de unge ind i planen. For eksempel så de får lyst til at opholde sig i Herlev i stedet for at tage S-toget til København.

»Håber er jo, at bymidten, når den står færdig, at den vil kunne være en ramme for de unge for eksempel i form af et levende caféliv,« sagde borgmesteren, der også gerne vil i dialog med de unge om deres ønsker.

Det kom han dog ikke denne aften, da unge fremmødte kunne tælles på én hånd.

LÆS mere om kommuneplanforslaget og indsend dit høringssvar her.

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer