Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Den er god nok, Farfars har købt Bodega 100

Mandag-tirsdag denne uge var der sidste udskænkning på Bodega 100, som er blevet overtaget af det populære fastfoodsted Farfars. Læs om fremtidsplanerne her.

Det populære fastfood-sted Farfars, som altid har ligget på Bangs Torv, har købt Herlev Hovedgade 100, også kendt som Bodega 100 med den tanke på et tidspunkt at flytte adresse.

»Først købte vi forretningen Venedik Pizza & Grill House på Herlev Hovedgade 60, så vi kunne flytte derover, når vi har forhandlet en aftale med ejeren af Bangs Torv på plads, og vi skal flytte derfra, men nu har en af vores slægtninge åbnet Doneros Shawarma, og det går rigtig godt, så derfor købte vi Bodega 100,« fortæller Ümit Kart fra Farfars.

Han påpeger dog, at fremtiden for Bangs Torv først skal afklares, før de flytter, desuden skal ejendommen også istandsættes, så der kan snildt gå nogle år.

Kunne få jubilæet med

Derfor tilbød han også den nuværende ejer at leje stedet indtil sommer, så Bodega 100 kunne få sit 50-års-jubilæum med, men det er ejer gennem 35 år, Peter Seppo Jensen, ikke interesseret i, da han så skulle køre den yderligere et halvt år.

LÆS OGSÅ: Danmarks modigste danskere indviede diabeteshospital

Med Herlev Hovedgade 100 håber Ümit Kart at få flere kunder, fordi der bliver flere siddepladser og bedre parkeringsmuligheder, også til Farfars omkring 10 biler, som ikke kunne holde ved Venedik. Dem regner han med skal holde bagved huset, hvor der skal indrettes P-pladser.

Derudover er han glad for at kunne blive i Herlev.

Elsker Herlev

»Vi elsker at være i Herlev og vil fortsat gerne blive i Herlev,« understreger han, der også har tænkt sig at beholde Farfars koncept fremover – kun måske med den tilføjelse, at han er ved at undersøge muligheden for at få stenovn.

Og så skal det nye sted også have sig en alkoholbevilling – naturligvis.

Derudover vil han heller ikke afvise i et eller andet omfang stadig at husere på Bangs Torv, men ikke som Farfars. Det kommer dog an på forhandlingerne.

Ifølge den nuværende ejer Peter Seppo Jensen, er det corona-krisen og sin alder (plus 70 år, red.), der gør, at han har valgt at afhænde butikken, som gik konkurs i foråret. Han har den indtil januar.

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!