Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Derfor er naturlegepladsen lukket de næste fire uger

Man må vente i spænding lidt endnu, hvis man vil besøge naturlegepladsen bedre kendt som 'Haren i Ådalen'.

Børnefamilier, daginstitutioner og andre der vil besøge naturpladsen i Harrestrup Ådal – også kendt som ‘Haren i Ådalen’ må gå skuffede hjem. Det meste af pladsen er nemlig lukket de næste fire uger, oplyser Kurt Bidstrup, der står bag klatreskulpturerne og andre faciliteter på pladsen, som kom til verden i 2019.

Nu skal de have sig en overhaling. Blandt andet skal ‘bogbyttetræerne’ optimeres med en ændring af rummene samt diverse småændringer af lågerne, og klatrearrangementet imprægneres. Men der sker også omere end det, fortæller han:

ANDRE HISTORIER: Debatindlæg – hvad er strategien for flyvepladsen?

»Jeg har fået penge, så vi er i gang med at afrense og male hele madpakkehuset, og vi skal også i gang med at udbygge hele legepladsområdet med nye stier, små vipper og gynger til de mindste, og så kommer der sanseområder op til småbørn,« forklarer han, der også nævner et nyt mindre madpakkehus.

»Idéen med at udvide er, at der har manglet noget til småbørnene. Der kommer en del børnehavebørn på pladsen,« lyder det.

Indvielse ved borgmesteren

Kurt Bidstrup oplyser, at han regner med, at opdateringen vil være klar i slut september, hvor der vil blive holdt en officiel indvielse blandt andet med besøg af Ballerup Kommunes borgmester, Jesper Würtzen (S).

De nye faciliteter og renoveringen er finansieret af Borgermillionen i kommunen, som er en pulje, kommunen årligt afsætter til projekter i de fire bydele. Derudover har kommunen også spyttet ekstra penge i kassen.

Borgermillionen var også med til at finansiere ‘Haren i Ådalen’.

Læs mere om det projekt her.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!