Herlev Gymnasium & HF skal måske have nyt navn
Herlev Gymnasium & HF har et midlertidigt stop for nye elever næste skoleår. Det skyldes den politiske aftale om elevfordeling. Rektor Jan Vistisen ser et års pause for elevoptag som en mulighed for at gentænke og rebrande Herlev Gymnasium & HF.
Efter sommerferien vil Herlev Gymasium & HF ikke byde nye førsteårs elever velkommen, fordi der er et midlertidigt elevstop. Det hænger sammen med en poilitisk aftale om, at eleverne fra 2023 vil blive fordelt efter forældrenes indkomst på seks udvalgte gymnasier. Det gælder også for Herlev Gymnasium & HF.
Det midlertidige elevstop giver Herlev Gymnasium & HF mulighed for at tænke i nye baner. Det fortæller rektor Jan Vistisen.
»For os, så vil det her med et års pause betyde, at vi ligesom starter forfra på en frisk i 2023, hvor vi så vil være klar til at tage imod nogle nye årgange,« siger han.
De seneste år har Herlev Gymnasium & HF haft mange elever med anden etnisk baggrund end dansk. Det har ifølge rektor Jan Vistisen betydet, at de etnisk danske elever har valgt Herlev Gymnasium & HF fra.
Rektoren håber på, at Herlev Gymnasium & HF efter et års pause i elevoptaget, igen kan blive det lokale gymnasium, det var en gang.
»Forhåbentlig kommer der en hel masse elever fra Herlev, som har forstået, at nu er Herlev Gymasium & HF blevet til noget helt nyt og andet,« siger han.
Rektoren fortæller, at de vil bruge det næste år på at rebrande og gentænke Herlev Gymnasium & HF.
Forhåbentlig kommer der en hel masse elever fra Herlev, som har forstået, at nu er Herlev Gymnasium & HF blevet til noget helt nyt og andet
LÆS MERE om det midlertidige elevstop og følgerne heraf: Herlev Gymnasium & HF får knap 40 mi0. i kompensation for elevstop
Ideer på tegnebrættet
I løbet af det næste år skal Herlev Gymnasium & HF beslutte, hvilke nye tiltag de vil vedtage. Jan Vistisen fortæller, at der allerede er noget i støbeskeen.
»Noget af det, som vi blandt andet tænker at gøre er, at byde ind med nogle nye studieretninger, som der måske bliver mulighed for at lave,« siger han.
Krop og sundhed, digital omstilling og bæredygtighed er nogle af de emner, der ifølge rektoren kan blive til nye studieretninger på Herlev Gymnasium & HF, når der igen optages nye førsteårselever fra 2023.
Derudover fortæller han også, at de vil bruge det næste års tid på at efteruddanne lærerne, kompetenceudvikle, og tænke i nye undervisningsmåder. Men ifølge rektoren er det ikke de eneste tiltag, der er på tegnebrættet.
»Vi er også i fuld gang med at diskutere, om vi skal hedde noget nyt, og om vi stadigvæk skal have samme logo,« siger han.
Hvilke tiltag der bliver endeligt vedtaget er ikke helt besluttet endnu. Det skal Herlev Gymnasium & HF arbejde på og diskutere det næste år, inden der igen optages elever i 2023 efter den nye politiske aftale.
Vi er også i fuld gang med at diskutere, om vi skal hedde noget nyt, og om vi stadigvæk skal have samme logo
LÆS OGSÅ: Herlevitter hjemvendt fra Polen: – Vi er følelsesmæssigt trætte
Noget helt andet
Når de nye elever starter i skoleåret 2023/2024, så får de mulighed for at præge det nye Herlev Gymnasium & HF, fortæller Jan Vistisen.
»De vil jo komme og få rigtig meget indflydelse på, hvordan gymnasiet skal se ud,« siger han.
Derfor ser Jan Vistisen ikke det midlertidige elevstop og aftalen om fordeling af elever som negativt, men tværtimod som en mulighed for at bygge Herlev Gymnasium & HF op igen.
»Vi håber, at kunne starte forfra, og at vi får en bedre fordeling, så der er flere elever, der vil sidde i elevrådet eller spille skolekomedie,« siger rektoren.
Derfor mener Jan Vistisen også, at det er vigtigt, at fortælle de nye elever, at Herlev Gymnasium & HF ikke længere er det samme.
»Vi skal i hvert fald gøre alt, hvad vi kan for at forklare de nye elever, at det bliver noget helt nyt. Det bliver ikke det gamle gymnasium, som de kom og kiggede på,« siger han.
Rektoren håber på, at Herlev Gymnasium & HF igen vil blive det lokale gymnasium for de unge i Herlev. Det næste år vil de derfor også bruge på at informere de kommende elever om de nye tiltag.
»Vi kommer til at gøre rigtig meget ud af, at forklare lokalsamfundet, at nu kan I godt vende tilbage,« siger Jan Vistisen og fortsætter:
»Vi er nødt til at signalere over for de nye elever, at der er sket noget,« siger han.
Det bliver ikke det samme gymnasium, som de kom og kiggede på
Herlev Gymnasium & HF håber at kunne byde en masse unge fra Herlev velkommen, når de igen optager elever fra 2023, hvor de nye tiltag om blandt andet studieretninger og eventuelt et andet navn også vil træde i kraft.
LÆS OGSÅ: Ny digtsamling: En fortælling om at blive far til en søn, når man aldrig selv har haft en far
Der er lukket for kommentarer