Maj: Cyklede virtuelt mod resten af verden
Månedens Sportsprofil i maj er Herlev Tri og Motion, der i coronatiden trænede hjemmefra og virtuelt på motionscyklen mod resten af verden.
Normaliteten er ved at blive hverdag igen. Så småt. Også for maj måneds Sportsprofil Herlev Tri og Motion, der med spæde og forsigtige skridt nu kan begynde at træne sammen igen.
For i coronatiden, der nu nærmest føles hedengangen, har Herlev Tri og Motion nemlig trænet hjemmefra. Hver for sig og virtuelt på motionscyklen i forskellige discipliner mod resten af verden.
LÆS OGSÅ: Ældre bilist kørte ind i børnehave – ingen kom til skade.
Ironman Virtual Club er konceptudvikler på løbene, som har strukket sig over weekenderne, hvor Herlev Tri og Motion var den klub i verden med flest gennemførende medlemmer på den olympiske distance tilbage i april.
»Set på verdensplan er det jo lidt sindssygt, at en dansk klub har haft så mange medlemmer, der har gennemført de her virtuelle løb,« konstaterer Katrine Gottlieb, medlem af Herlev Tri og Motion på andet år, og forklarer:
»Det, man har gjort, er at konvertere svømmedelen til løb, så det i stedet for en triatlon blev til en duatlon, hvor man løber, cykler og så løber til sidst igen. Hver uge har der så været et race med forskellige længder. Nogle uger har det været sprintdistancer, andre har det været OL-distancer.«
Et slags quick fix
Udfordringerne ved at være triatlet i coronatid har været mange. Svømmebassinerne har været bag lås og slå. Det ene løb efter det andet er blevet afblæst. Og det sociale aspekt i at sadle op på jernhesten og trille afsted med fællesskabet har samlet støv i cykelkælderen.
LÆS OGSÅ: Lokal virksomhed vil løse problemet med havplastik.
»Der har de her virtuelle løb været et slags ’quick fix’, der har holdt motivationen oppe,« forklarer Katrine Gottlieb og føjer til:
»Og så er det klart, at når vi ikke har kunnet mødes fysisk til træning, så har vi jo følt, at vi alligevel har lavet noget sammen – uden rigtig at lave noget sammen, kan man sige.«
Læs mere i denne uges Herlev Bladet eller ved at trykke lige her.
Der er lukket for kommentarer