Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Lokal virksomhed vil løse problemet med havplastik

Sidste år blev der takket være ReSea Project, som ligger i Herlev, opsamlet 400 ton plastik fra havet i Indonesien. Nu skal projektet bredes ud til andre lande, og inden for 25 år kan man have fjernet al den plastik, der for øjeblikket forurener havene.

Corona-krisen har med et stort forbrug af engangsplast ikke ligefrem hjulpet på udfordringen med at fjerne plastik i havene. Noget der i disse år er stor fokus på, fordi det har vist sig som en af de helt store miljøsyndere. Men der er håb forude.

Herlev-virksomheden, ReSea Project, har nemlig fundet en løsning, som inden for 25 år kan have fjernet den nuværende mængde af havplastik i havene. Det fortæller stifter af ReSea Project, Christian L. Jensen, i en pressemeddelelse.

Løsningen går blandt andet ud på at få virksomheder til at betale for at fjerne plastik, så de fremstår som ansvarlige for at få plastikken fjernet. Samtidig aflønner man eksempelvis lokale fiskere for rent faktisk at fjerne problemet.

Mere plastik end fisk

Sidste år formåede projektet at fjerne 400 ton fra havet i Indonesien, som står for den næststørste forurening med havplastik i verden efter Kina.

Ifølge pressemeddelelsen er der cirka 200 millioner ton plastik i havet, og inden 2050 vil der være mere plastik end fisk målt på vægt, hvis ikke der gøres noget. 8 millioner ton plastik havner hvert år i havet.

Læs meget mere om, hvad det er for en løsning, som ReSea Project har fundet på i næste uges Herlev Bladet.

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!