Marts: – Det er klart, hvem jeg ser op til
Månedens Sportsprofil i marts smashede fornyelig sin seedning til DM, hev to medaljer hjem og skrev i øvrigt klubhistorie i samme ombæring. Talentet hos 19-årige Thor B. Christensen fra Herlev Bordtennis er tydeligt at se for enhver med forstand på sporten. Hvad kan det ikke blive til?
»Det er klart, at jeg ser op til Maze (Michael, dansk bordtennislegende, red.), fordi han har været så god, som han har været,« svarer Månedens Sportsprofil i marts på spørgsmålet om, hvem hans idol er.
Profilen er nemlig Thor B. Christensen fra Herlev Bordtennis. Og bordtennis fik han smag for som otte-niårig, efter den ene kammerat efter den anden blev smashet af bordtennisbordet i SFO’en efter skole.
SE VIDEOEN: En hilsen fra Månedens Sportsprofil.
10 år senere fulgte det nu 19-årige bordtennistalent op på sit imponerende prædikat som Herlev-holdets mest vindende spiller, da han til DM i slutningen af februar skrev klubhistorie med to medaljer; guld i herredouble og bronze i herresingle.
Heldigvis var der dog ingen til turneringen, der havde fået virussen.
For to uger siden befandt Thor B. Christensen sig så i Polen til sin første internationale seniorturnering, der dog endte, før den rigtig var kommet i gang:
»Jeg var rigtig glad for at være med, men natten inden min første kamp i hovedturneringen blev vi informeret om, at turneringen ville blive afbrudt på grund af coronavirus. Heldigvis var der dog ingen til turneringen, der havde fået virussen. Dagen efter om natten kom jeg så hjem igen,« fortæller han om pandemiens pludselige påvirkning på Polen.
LÆS OGSÅ: En dag som borgmester: I hælene på Thomas Gyldal Petersen.
Thor B. Christensen fik dermed kun en lille smagsprøve på, hvad det vil sige at være en del af den internationale elite. Men det kan dog kun være et spørgsmål om tid og coronavirus, før han for alvor får lov til at udfolde potentialet på den internationale scene.
Det har selvfølgelig også handlet om noget talent, som jeg har været heldig med at have.
»Jeg har trænet i mange år for at nå dertil. Det har selvfølgelig også handlet om noget talent, som jeg har været heldig at have. Jeg har også været heldig med de trænere, som jeg har haft hen ad vejen, og så har de klubber, jeg har spillet i, været gode for mig socialt og i forhold til hele tiden at komme op på højere niveauer,« siger han.
SE VIDEOEN: Hvad drømmer Månedens Sportsprofil om at opnå?
Du kan læse mere om Månedens Sportsprofil i marts, Thor B. Christensen fra Herlev Bordtennis, i denne uges Herlev Bladet.
Der er lukket for kommentarer