Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Nyt legeområde indviet med hjemmelavet fællessang

Hospitalsparkens nye legeområde blev officielt indviet fredag med masser af børn, voksne, hunde og en sang lavet til lejligheden - hør den her.

Gyngende, svingende og svævende børn kastede sig hurtigt over Hospitalsparkens nye legeområde, da der fredag formiddag var officiel indvielse. En sansegynge, svævebane, hængekøje, balancebomme og trampolin er noget af det, som de mange besøgende kunne prøve eller bare inspicere på klos hold.

Så kunne de også høre diverse taler blandt andet fra SAMparks bestyrelse, den frivillige forening, som har stået for området, af borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) og Casper Thyssen fra den lokale Føtex, fordi Salling Group har været med til at finansiere området. Det har Fonden Herlev Bladet også, mens kommunen har været inde over projektet.

Der blev også smagt æbleskiver og drukket kakao, nå ja og så blev der stemmet i, da Kirsten Høi, kommunal ildsjæl, fremførte en sang, hun havde lavet til lejligheden.

Læs meget mere i næste uges Herlev Bladet og se endnu flere billeder.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!