Nyt om afspærringen til og fra Musikkvarteret
Herlev Kommune bekræfter, at der pt. er en dialog i gang om afspærringen af Musikvarteret fra Herlev Ringvej. Læs mere her.
Måske der er godt nyt til beboerne i kvarteret – og alle andre pendlere, der dagligt benytter Herlev Ringvej for at komme til og fra Musikkvarteret.
I hvert fald er der noget, der tyder på, at den plan, som Hovedstadens Letbane præsenterede mandag denne uge om at spærre af for al trafik på ringvejen mellem Lyskær og Herlev Hovedgade fra tirsdag 21. marts og cirka fem måneder frem, bliver skrinlagt eller ændret. En plan, der ville betyde, at Musikkvarteret ville blive spærret af for alle ind- og udgående køretøjer fra Herlev i fem måneder.
LÆS OGSÅ: Sådan vil ung forsker revolutionere kampen mod hudkræft
Til Herlev Bladet oplyser Herlev Kommune nemlig, at der pt. holdes møder med Hovedstadens Letbane.
‘Der foregår en dialog på nuværende tidspunkt mellem Hovedstadens Letbane og Herlev Kommune med hensyn til planerne om vejlukningen til og fra Musikvarteret. Håbet er at finde en alternativ løsning, der mindsker generne for de berørte borgere,’ lyder udmeldingen fra Herlev Kommune.
Dermed ser det ud til, at Hovedstadens Letbane har lyttet til Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), da han tirsdag udtalte til Herlev Bladet:
Stadig ingen kommentarer
Kommunens udmelding kommer efter, at Herlev Bladet fra pålidelig kilde har fået indblik i et mailsvar fra Hovedstadens Letbane, hvori det fremgår, at man er i gang med ‘at undersøge, om der kan skabes alternative adgangsveje ind og ud af Musikkvarteret, så man ikke skal gennem Rødovre Kommune’.
Hvornår og hvad der kommer til at ske, ved vi dog endnu ikke. Og spørger man Hovedstadens Letbane vil man stadig ikke udtale sig i sagen.
‘Vi har ingen kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt’.
Frustrerede borgere
Herlev Bladet har hele ugen fulgt historien om afspærringen af adgangsvejen til Musikkvarteret og har blandt andet fået reaktioner fra forskellige borgere i kvarteret, som både er forundrede over ikke at være blevet hørt, men også over løsningen.
Hele idéen med at afspærre et stykke af ringvejen er, at man vil udjævne de bløde jordforhold, som man har fundet i krydset Herlev Ringvej-Mileparken, så man kan komme videre med letbane-projektet.
Der er lukket for kommentarer