Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Så blev lysene på det store juletræ tændt

I dag fredag tændte borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) lysene på det store juletræ foran Herlev Kirke sammen med byens børn.

»Jeg har glædet mig rigtig meget til i dag. For mig er det først, når lysene på træet bliver tændt, at julen rigtig begynder.«

Sådan sagde borgemester Thomas Gyldal Petersen (S) til de mange fremmødte børn og voksne, der spændte ventede på, at det store juletræ foran Herlev Kirke blev tændt i dag omkring klokken 17.00.

Da borgmesteren havde budt pænt velkommen, gav han sig til at fortælle en lille historie om juletræets vej til Herlev.

Så hvis du undrer dig over, at juletræet i år er lidt skævt, er det nok fordi, at juletræet blev tabt af to omgange på sin vej til pladsen foran Herlev Kirke. Sådan gik det i hvert fald for juletræet i borgmesterens historie.

»Kære juletræ, velkommen til Herlev. Vi er glade for, at det lige præcis var dig, der blev juletræ i år,« sluttede borgmesteren sin fortælling med.

LÆS OGSÅ: 19-årigt fodboldtalent spiller i superligaen

»Nu skal vi have tændt træet, ellers bliver det ikke jul i år. Er der mon nogle børn, der har lyst til at hjælpe? Det skal kun være børn i julestemning, ellers bliver træet ikke tændt,« sagde borgmesteren.

»Jaaaa,« råbte børnene i kor, og stod rundt om borgmesteren klar til at trykke på knappen for at tænde lysene.

»Vi tæller ned fra tre, og på ‘glædelig jul’ tænder vi,« sagde han til børnene.

»3. 2. 1. Glædelig Juuuuuul,« råbte både borgmesteren, børn og voksne. Lysene på træet blev tændt, og med ét spredte julestemningen sig blandt forsamlingen på græsplænen foran Herlev Kirke.

Så blev det også jul i Herlev i år.

På Herlev Bladets Instagram kan du se videoen fra juletræstændingen i dag fredag.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!