September: Amalie og Cecilie Leth-Nissen brillerer på golfbanen
Anerkendelsen som Månedens Sportsprofil kommer efter, at de to piger fra Hjortespring Golfklub i september måned begge var med til at sikre Danmark topplaceringer ved EM for hold i golf for piger og damer.
»Vi er meget overraskede og beæret. Vi er meget glade for at folk anerkender os, « siger 17-årige Amalie Leth-Nissen, da Herlev Bladet overrækker hende og storesøster Cecilie Leth-Nissen nyheden om månedens sportsprofil over telefon, mens de sammen er på vej til landskamp i Sverige.
Anerkendelsen som Månedens Sportsprofil kommer efter, at de to piger fra Hjortespring Golfklub i september måned begge var med til at sikre Danmark topplaceringer ved EM for hold i golf for piger og damer.
Amalie Leth-Nissen var med til at hive en bronzemedalje hjem til Danmark ved European Ladies´ Team Championship – som er dameeuropamesterskaberne for hold, mens de begge var med til at sikre Danmark en 5. plads ved European Girls’ Team Championship.
Det er en gave at have en så tæt på, som er i samme miljø og verden
Støtten er en gave
De to glade golfspillere fortæller, at de i sporten finder en stor glæde og støtte i hinanden.
»Det er en gave at have en så tæt på, som er i samme miljø og verden. Vi er hinandens sparringspartnere, og vi skubber hinanden til at blive bedre,« siger Amalie Leth-Nissen, hvis mål for den næste sæson er at kvalificere sig til de store turneringer Writer cup og Solheim cup.
De er dog enige i, at det til tider kan være en udfordring at dyrke samme sportsgren på eliteplan, som sin søster.
»Det kan være en udfordring, hvis man selv er inde i en dårlig periode, og det samtidig kører for ens søster. Men så prøver vi at deale med vores egne følelser og samtidig være glad på den andens vegne,« fortæller Cecilie Leth-Nissen, hvis næste mål er at kvalificere sig både til EM og VM.
LÆS OGSÅ: Mottoet er at vinde guld – også i hverdagen
Der er lukket for kommentarer