Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Top 10 over mest læste historier i 2020

Hvad ville Herlev Bladets læsere gerne læse i 2020 – her kommer de 10 historier, der blev mest læst på heleherlev.dk i 2020.

Corona! Det var egentlig denne skribents bud, da snakken faldt på, hvilken historie, der mon lå nummer et på årets Top 10 over mest læste historier på heleherlev.dk.

Men nej – årets højdespringer er faktisk historien om en restaurant på Herlev Bygade, der havde fået sig en sur smiley blandt andet på grund af en utæt kummefryser, som man ifølge Fødevarestyrelsens rapport havde forsøgt at tætne med håndklæder. Også restaurantens svar på kritikken er at finde på listen som nummer 8, hvor ejerne forklarer, at de mener, at den sure smiley er unfair.

Ellers er det kriminalstoffet, der har fået flest folk til at læse. De mange brande i maj måned har naturligt nok fået en del til at følge med.

Og så er corona da også på listen. Den højst placerede corona-nyhed er den om, at kommunen søgte frivillige til et corona-beredskab. Den var fra marts måned, og måske er den fine placering et udtryk for Herlevborgernes ønske om at gøre noget godt for andre i en svær situation.

Her kan du læse alle historierne i årets Top 10:

1: Har igen fået sur smiley

2: Efterlysning af to drenge for vold – efterlysningen blev senere taget af hjemmesiden igen, da de mindreårige drenge blev fundet

3: Brande muligvis påsatte

4: Søger frivillige til corona-beredskab 

5: Beredskabet: Bliv væk fra Hørkær

6: Endnu en bilbrand

7: Politiet affyrer varselsskud ved Herlev Station 

8: Kendt Herlev-restaurant: Sur smiley er unfair

9: Corona-tal for Herlev: Tre mere smittet 

10: Herlev har fået en ny millionær 

Og så blev 2020 også året, hvor Herlev Bladet indførte en mulighed for, at læserne kan lave en donation for eksempel på et par kroner, når de har læst en artikel på heleherlev.dk. Muligheden er indført, så de lokale nyheder kan blive ved med at blive leveret til hele Herlev.

Tak til alle jer der støttede os. 

 

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!