Vikarstop skal dæmme op for merforbrug på sundheds- og voksenområdet

Et vikarstop i dagtimerne (hverdage fra klokken 7-15) er et af de tiltag, som kommunalbestyrelsen i denne uge stemte for at indføre for at dæmme op for et stort forventet merforbrug, senest beregnet til 20,4 millioner kroner, på sundheds- og voksenområdet i Herlev Kommune. Et merforbrug, der, hvis ikke man gør noget, formentlig vil fortsætte til næste år også, hvilket blandt andet skyldes udfordringer med rekruttering og et generelt højt sygefravær blandt personalet. 19,7 fraværsdage har en ansat pr. år mod 14 til 16 dage i de kommuner, der har lavest fravær.

Af referatet fra kommunalbestyrelsesmødet fremgår, at man vil indføre vikarstoppet gældende for plejecentrene og Den Kommunale Hjemmepleje, hvor vikarbureauerne dækker 13 procent af dagtimerne. Det vil resultere i en forventet besparelse på vikarudgifter på op til 1,4 millioner kroner i år og en årlig besparelse på 5,6 millioner kroner, lyder kommunens beregning.

ANDRE HISTORIER: Vil få flere piger til at spille fodbold

Vikarstoppet er en del af indsatsen ‘Nye veje til velfærd’, som også arbejder med andre tiltag som for eksempel optimering af vagtplanlægning og i det hele taget skabe et bedre arbejdsmiljø for de ansatte. Derudover vil man også kigge på at øge antallet af borgere, som benytter sygeplejeklinikkerne. I dag er det nemlig sådan ifølge referatet, at kun 1,3 procent af alle 5.364 besøg foregår på sygeplejeklinikkerne. Resten foregår ved, at nogle af kommunens 47 sygeplejersker kører ud på sygebesøg i borgernes hjem. Kommunen har beregnet, at de vil kunne nå at besøge omkring 12 borgere på en hverdagsvagt, men møde dobbelt så mange borgere, hvis det foregår på en klinik.

Men hvorfor overhovedet indføre de nævnte tiltag – hvorfor ikke prioritere midler fra et andet område til de ældre og syge borgere og dem, der plejer dem, som åbenlyst er hårdt ramt?

Må ikke berøre borgerne

»Det vikarstop vi indfører er et rimelig lempeligt vikarstop, da det kun er stop for brug af vikarer i dagtimerne. Vi er i den samme situation som andre kommuner, og vi indfører det her, fordi der er rekrutteringsudfordringer, og sygefraværet er højt, selvom det i Herlev ligger en smule under gennemsnit. Men det gør jo ikke, at vi ikke bruger vikarer stadigvæk,« påpeger formand for Sundheds- og Voksenudvalget, Gitte Friberg Bomholdt (S).

Hun tilføjer, at vikarstoppet foreløbigt kører frem til årsskiftet, hvorefter man efter drøftelser med medarbejdernes repræsentanter vil igangsætte andre tiltag. Det kunne for eksempel være mulighed for et internt vikarkorps eller aftaler for bedre merbetaling, fortæller udvalgsformanden. Hun understreger, at det ikke skal forstås sådan, at man slet ikke vil bruge vikarer. Det handler mere om at stramme op på brugen af vikarer, finde ud af, hvad man får ud af dem og undersøge, om der ikke findes alternative veje, hvor man før ifølge hende måske mere har været vant til at bruge vikarer pr. automatik.

Hvilke konsekvenser vil det få for borgerne?

»Det skulle meget nødigt berøre borgerne. Der kan være ydelser, der bliver flyttet lidt rundt, men når det handler om sundhedsydelser, så SKAL de leveres, så jeg kan ikke forestille mig, at det er noget, som borgerne kommer til at mærke,« siger hun, der omvendt bemærker, at det også må være bedre at have faste hjemmehjælpere frem for vikarer, der ikke kender en.

Det skulle meget nødigt berøre borgerne

Så hvad er budskabet til de borgere, der læser vikarstoppet som en forringelse?

»Signalet fra os er, at vi sammen med medarbejderne gør alt for at sikre, at vi kan holde på medarbejderne og har et godt arbejdsmiljø og en kontinuitet i forhold til vores borgerpleje,« fastslår Gitte Friberg Bomholdt, der understreger, at borgerne altså ikke skal frygte ikke at få den hjælp, de har krav på.

Det gælder for eksempel også i forhold til, hvem der nu skal til at tage ind på sundhedsklinikkerne frem for at få sygebesøg.

»De borgere, der ikke kan komme ind på klinikken, de skal ikke. Men der kommer et større fokus på, at hvis man kan, så skal man transportere sig selv til sygeplejeklinikken, men kan man ikke, så skal man ikke. Sådan er det med alle de nye tiltag i Nye veje til velfærd,« oplyser formanden, der pointerer, at det var en enig kommunalbestyrelse, der vedtog vikarstoppet og de andre tiltag.

God konservativ politik

Et af de andre partier er konservative. Her er Dorte Vilhelmsen, som også sidder i Sundheds- og Voksenudvalget, enig med Gitte Friberg Bomholdt.

»Ingen skal være bange for ikke at få den hjælp, de har behov for,« siger hun, der understreger, at det handler om at se tiltagene i en sammenhæng.

»Nye veje til velfærd er et koncept, vi har arbejdet med gennem det sidste år. Det går ud på at finde ud af, hvordan kan vi gøre tingene smartere. Alle tiltagene tilsammen skulle gerne gøre, at vi får stoppet udviklingen med det øgede forbrug på ældreområdet. Det er også god konservativ politik at sige: ‘Hvordan kan vi på den mest fornuftige måde få stoppet det her, så det ikke løber løbsk’,« forklarer hun, der godt er klar over, at nogle borgere måske vil blive nervøse over de politiske udmeldinger.

Lige nu er vi nødt til samlet at sige, at vi tager ansvar, også når det gør ondt

»Men vi er nødt til at tage kloge beslutninger. (…) Vi vil hele tiden stå på mål for, at folk skal have den rigtige hjælp i rette tid, for der er nogle, der måske får noget hjælp en gang imellem, som er knap så nødvendigt,« forklarer hun og fortsætter:

»Lige nu er vi nødt til samlet at sige, at vi tager ansvar, også når det gør ondt, og nogle gange er vi nødt til at træffe beslutninger på den korte bane, for hvis ikke vi gør det, så bliver det værre senere hen, men det er noget, vi følger tæt, det er ikke hugget i granit,« understreger Dorte Vilhelmsen.

Der er i gennemsnit ansat 330 SOSU-medarbejdere og 47 sygeplejersker i kommunen (månedslønnede).

LÆS referatet her.