Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Vinderen af Årets Sportsprofil 2019 er…

Torsdag aften blev stemmerne talt op og vinderen af dette års sportsprofil kåret. Det skete foran en propfyldt sal i medborgerhuset.

Den 28. udgave af Årets Sportsprofil blev traditionen tro holdt i en fuldstændig proppet sal i Herlev Medborgerhus, hvor der udover de 10 nominerede også var dukket en masse Herlevborgere op for at stemme og fejre sportstalenterne.

LÆS OGSÅ: Herlev/Hjorten Håndbold blev Årets Sportsprofil

Årets vinder blev det kun 13-årige atletiktalent Carl-Emil Jensen fra Herlev Løbe- og Atletikklub med 154 ud af 812 stemmer i alt. Han var oktober måneds profil i Herlev Bladet. En titel, han fik efter kun at have været medlem i halvanden måned. Derfor var det også overraskende for ham, at nu oven i hatten kan kalde sig Årets Sportsprofil.

»Det er helt surrealistisk. Jeg troede, det blev basketdrengene,« sagde han kort efter.

Stemmerne

På andenpladsen kom november måneds sportsprofil fra Herlev Pool Club, Christoffer Lentz med 90 stemmer. Og derefter cheftræner i Herlev Svømning, Mike Steen Nielsen, med 84 stemmer.

Udover kåringen, som var aftenens højdepunkt, bød arrangementet også på et ‘usportsligt’ indslag i kraft af den psykologiske entertainer Mikkel R. Karlsen, der på mystisk vis opnåede fascinerende resultater med sine forudsigelser. Det lykkedes ham sågar at overraske borgmester Thomas Gyldal Petersen (S).

Læs mere om det og meget andet i næste uges Herlev Bladet.

Det er Herlev Bladet og Fonden Herlev Bladet, der sammen med HI, står for sportsprofilerne, som kåres af en jury. Nordea har også været med i mange år, men trak sig fra samarbejdet sidste år.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!