Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Beboer-og gæstelicens nu indført i hele Højbjerg Vænge

Man oplever, at flere udefrakommende benytter parkeringspladserne, og det går ud over beboerne.

Boligafdelingen Højbjerg Vænge har udvidet p-kontrolordningen til at omfatte alle p-pladser i bebyggelsen fra 2. maj 2022, det oplyser DAB’s pressevagt i en mail på vegne af Bo Carlè Zabel, formand for afdelingsbestyrelsen i Højbjerg Vænge til Herlev Bladet.

Hidtil har parkeringsrestriktionerne kun været gældende på cirka 3/4 af pladserne omkring boligafdelingen, men fremover gælder det alle parkeringspladserne. I praksis betyder det, at det nu også vil kræve beboerlicens eller gæstebillet at parkere på Sandbyvej 25- Sandbyvej 39-49.

LÆS OGSÅ: Nye p-skilte sat op – men så manglede der et ord

Ikke plads til beboerne og deres gæster

Afdelingsbestyrelsen i Højbjerg Vænge har besluttet det, fordi de oplever, at flere og flere udefrakommende benytter pladserne, hvilket går ud over beboerne og deres gæster.

‘Desværre har det vist sig nødvendigt, fordi flere og flere udefrakommende benytter p-pladserne, så der ikke er plads til beboerne selv eller deres gæster. Det er beboerne, der via huslejen betaler for vedligeholdelse af P-pladserne, snerydning, saltning og asfalt, og det er kun rimeligt, at de har mulighed for at parkere, når de kommer hjem fra arbejde eller har været ude at handle ind,’ står der blandt andet i mailen.

Parkerer man på pladsen uden gyldig parkeringslicens koster 795 kroner per påbegyndt døgn.

SE DET STORE BILLEDGALLERI FRA ÅRETS BURGERPARTY

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!