Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Blomsterhandel genåbner med velkendt ejer

Blomsterhandleren i pavillonen lukkede tidligere i år, nu overtager en anden af Herlevs blomsterhandlere forretningen.

Tidligere i år lukkede Center Blomster i pavillonen i gågaden. Nu åbner blomsterhandleren snart igen, og det bliver med en ny, men samtidig velkendt ejer. Det er nemlig Torvets Blomster, som ligger i centret, der overtager og angiveligt kører begge forretninger videre ifølge Herlev Bladets oplysninger.

Isa Kozak er det velkendte ansigt i Torvets Blomster, det er dog hans søn Malte Alaatiin Kozak-Jensen, som ejer firmaet, efter et nyt selskab overtog Torvets Blomster for et års tid siden, tidligere havde Isa Kozak selv været ejer.

Isa Kozak ønsker ikke at udtale sig om overtagelsen af Center Blomster til Herlev Bladet.

På den korte fysiske strækning mellem de to blomsterhandlere ligger i øvrigt en helt tredje blomsterbutik, Bangs Torv Blomster, som altså ikke (længere) ligger på Bangs Torv, men på Herlev Torv, som gågaden hedder.

LÆS OGSÅ: Da Center Blomster lukkede tidligere på efteråret 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!