For nylig har Retten i Glostrup idømt en 25-årig mand tre måneders betinget fængsel med vilkår om behandling for euforiserende stoffer. Og ikke nok med det.
Retten pålagde også den unge mand et anger management-kursus – altså kursus i vredeshåndtering – som følge af dommen.
Manden blev dømt for 15. januar cirka klokken 8.40 i år at have forsøgt at slå en anden person i hovedet med en knytnæve, dog uden at det lykkedes, da den anden person nåede at trække hovedet tilbage. Derefter forsøgte den dømte at ramme personen med en ukendt genstand, men også det mislykkedes. Det fremgår af anklageskriftet.
Episoden foregik ved Krebsdammen/Sortemosevej, hvor den 25-årige i øvrigt også kørte bil, selvom han ikke havde kørekort. Den forseelse blev han også dømt for.
ANDRE HISTORIER: Blomsterhandel genåbner med velkendt ejer
Der er lukket for kommentarer