Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Det Grønne Børnehus bliver en nyskabelse på flere måder

Det grønne er den røde tråd, men Det Grønne Børnehus adskiller sig også fra andre daginstitutioner ved at blive tæt knyttet til en folkeskole.

De har ventet længe, også meget længere end først planlagt, men nu er den god nok. Den integrerede børneinstitution Det Grønne Børnehus på Engløbet ved Herlev Byskole er klar til at tage imod 110 børn og 25 medarbejdere, som kommer fra Enghuset. Det sker fra næste måned, og ganske symbolsk er den nye start lige umiddelbart efter nytår, den første hverdag i det nye år, 2. januar 2024.

»Børnene besøger det nye sted mindst en gang om ugen, og de har også fulgt byggeriet,« fortæller afdelingsleder Bo Munck.

»Vi glæder os meget til de meget bedre rammer, som vi får her. Børnenes arbejdsplads, for det er det jo, bliver meget bedre,« siger leder Maria Gallardo.

Det grønne flag

Udover der er tale om nye lokaler. bliver Det Grønne Børnehus også en nyskabelse på flere andre områder. Som navnet antyder, er det grønne en rød tråd i institutionen, noget de allerede har taget hul på, mens de har heddet Enghuset og ligget på Sønderlundvej. Som den første institution i Herlev har Enghuset hejse et Grønt Spirer-flag, som er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Grønne Spirer fokuserer på udeliv, natur og miljø og en grøn og sund hverdagskultur i institutionerne.

»Vi graver meget med børnene og taler om, hvad vi finder i jorden. Vi har skåret en hane op. Og så prioriterer vi meget at tage på ture i det grønne i nærområdet og har et samarbejde med Naturcenter Kildegården. Vi går også meget op i at bekæmpe madspild,« nævner afdelingsleder Bo Munck som eksempler på den grønne indsats, der både handler om indgående kendskab til natur og dyr og bevidsthed om jordens ressourcer.

Vi tror, at det vil lette overgangen for børnene fra børnehave til skole

Ligger i skole

Når børnene efter nytår skifter fra Enghuset til Det Grønne Børnehus, bliver de inddelt i grupper med jævnaldrende om morgenen. Da det både er vuggestue- og børnehavebørn, som går der, er der en vis spændevidde. Om eftermiddagen vil de være i værkstedshold på tværs af alder.

Og så er den grønne profil ikke den eneste nyskabelse. Herlev Bladets udsendte kan høre børnestemmer ved besøget, selvom der ikke er eneste barn til stede. Lyden kommer fra nabobygningen, som den eneste børnehave i Herlev er Det Grønne Børnehus bygget sammen med en skole. Og Maria Gallardo forventer meget af samarbejdet med Herlev Byskole.

»Vores personale holder møder med lærerne, og vi kan benytte nogle af skolens lokaler, og skolen kan benytte vores. Vi tror, at det vil lette overgangen for børnene fra børnehave til skole,« siger hun og nævner, at det ikke kun skal komme de små børn til gavn. Også de store børn i skolen skal få glæde af det, blandt andet ved at nogle 9. klasselever, som gerne vil lidt væk fra bøgerne, kan komme i længere praktikforløb, hvor de for eksempel er i Det Grønne Børnehus en dag om ugen gennem flere måneder.

LÆS OGSÅ: Det grønne børnehus er tidligere forsinket i flere omgange

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!