Herlev Bladet

Forsvarer: Louise-sag kan få stor betydning for andre sager

Ifølge Adam Henning-Bengtson, der mødte som forsvarer ved grundlovsforhøret af en 28-årig mand sigtet for drabet på Louise Borglit i Elverparken, er politiets brug af en hemmelig agent en gråzone i retspraksis, fordi man modsat normalt har anvendt agenter efter en forbrydelse og ikke før, den sker.

Der er flere aparte ting, som gør, at Louise-sagen kan skrive sig ind i dansk retshistorie. Det mener forsvarer Adam Henning-Bengtson, der til grundlovsforhøret fredag sidste uge repræsenterede den 28-årige mand, der er blevet sigtet i sagen som anklagemyndighedens formodede gerningsmand.

LÆS OGSÅ: Sigtede i Louise-sag er ikke fra Herlev

For det første er det usædvanligt, at man åbner en seks år gammel sag, men endnu mere usædvanligt er det ifølge forsvareren, at man i efterforskningen har brugt en hemmelig agent, som skulle blive fortrolig med den sigtede i fængslet og på den måde få oplysninger ud af ham, som kunne pege i retning af, at han var gerningsmanden. Netop den fremgangsmåde kan få stor betydning fremover for andre sager, vurderer forsvareren. Både sager, der er og ikke er opklaret.

En gråzone uden regler

»Det er ikke, som man kender det fra Retsplejeloven. Det er en gråzone, at politiet selv opstiller rammer for, hvordan de agerer, og det skal en dommer tage stilling til, om man kan gøre. Jeg kan ikke huske et tilfælde, som er blevet gjort på den her måde. Der er masser af sager, hvor man har anvendt agenter på den ene eller anden måde for eksempel i forhold til narko eller terror, men alle de sager har dét tilfælles, at de handler om, hvad sker der lige inden forbrydelsen bliver begået. Men her anvender man agenten lang tid efter. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at så er man ude på et sted, hvor der ikke er lovbundne regler i Retsplejeloven, og så opstiller man selv spillereglerne for, hvordan en agent skal agere,« forklarer forsvareren.

Det unikke ved den her fremgangsmåde gør ifølge ham, at det bliver et centralt tema, hvis der kommer en retssag. For må man gøre det, som politiet har gjort, så kan det potentielt påvirke en masse andre sager, også dem der på papiret er opklaret.

Kan få kæmpe betydning for afsoning

»Spørgsmålet er, om man principielt kan anvende den her form for agentvirksomhed. Det får også kæmpe betydning for dem der afsoner nu. Skal de kigge sig selv over skuldrene i forhold til, om de andre indsatte er politiagenter. Flere har rejst det spørgsmål for mig allerede nu, og det kan få en kæmpe indvirkning på vores strafferetslige system. Kommer det til at ligge som en trædesten til en spirende mistro, der er i forhold til afsoning i Kriminalforsorgen, har det potentiale til at få en kæmpe betydning – ikke bare for sagen, men også for dem, der afsoner. Skal de så have en grundlæggende mistro til, om tingene forholder sig, som de tror,« spørger Adam Henning-Bengtson.

Spørgsmålet er, om man principielt kan anvende den her form for agentvirksomhed. Det får også kæmpe betydning for dem der afsoner nu

Han tror, at det vil kunne få betydning for de indsattes livskvalitet, hvis man hele tiden skal være mistroisk.

»Det har potentiale til at gøre afsoningen problemtisk for nogle og kan godt give grundlag for paranoia,« lyder det fra forsvareren, der i øvrigt ikke skal føre sagen til dørs.

Han vikarierede blot for Christina Schønsted, fordi hun også er forsvarer i en anden stor sag, hvor en Brøndby-hooligan er tiltalt for over 1.300 overgreb og voldtægter. Hun oplyser, at hendes klient i Louise-sagen blev varetægtsfængslet frem til 2. juni, og at de ikke vil kære til landsretten.

Forude venter en cirka 14.000 sider stor sag, som hun nu skal til at sætte sig ind i. Den sigtede nægter sig fortsat skyldig og har endnu ikke udtalt sig til politiet.

 

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....