Golf har givet veteran livsglæden tilbage

Himmelen bliver lige så stille dækket af mørke skyer, der løbende opsuger en større del af lyset. Der begynder langsomt at falde dråber, og den friske vind får flag ved huller til at blafre.

Den 52-årige herlevborger, Bob Thaarup, står med et fast greb om sin golfkølle, mens han har fuldt fokus på golfbolden, der er sunket ned i det våde græs. Han er netop i gang med sit fjerde hul på en 18-hullers bane i Hjortespring Golfklub, der bryder landskabet med dens grønne og velplejede natur.

»Der har været nogle hårde år, hvor min krop næsten hele tiden har været i alarmberedskab. Der har golf givet mig meget glæde tilbage i livet,« lyder det fra ham, hvorefter han slår til bolden med massiv slagkraft.

En stor omvæltning

At Bob Thaarup føler, at hans krop ofte er i alarmberedskab, er kommet som følge af hans fortid i Forsvaret. Han har arbejdet som ammunitions- og minerydder i Danmark og i udlandet, hvor han er rykket ud for at fjerne eller uskadeliggøre gamle ammunitionsgenstande.

»Siden jeg kom hjem, har jeg haft mange problemer med min hukommelse, sociale angst og temperament,« siger han.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Han bliver udstationeret for første gang, da han er 29 år, og i de følgende år bliver han udsendt til Kosovo, Makedonien, Afghanistan og Irak. Han fortæller, at han som udsendt skal vænne sig til en hverdag, hvor han ikke ved, hvorvidt han vil overleve eller ej.

Som 37-årig stopper han derfor i Forsvaret, og der går ikke lang tid, før han begynder at se de første tegn på militærtidens følgevirkninger.

Siden jeg kom hjem, har jeg haft mange problemer med min hukommelse, sociale angst og temperament.

»Min hukommelse blev bare virkelig dårlig, og jeg kunne pludseligt ikke huske, hvad jeg skulle lave i løbet af dagen. Jeg blev så hurtigt sur og følte, at det var alle andre, der var problemet.«

Da han er 38 år, bliver han diagnosticeret med kronisk stress og PTSD (Post Traumatic Stress Disorder, red.), som er en relativt langvarig psykisk lidelse, der opstår efter voldsomme, psykiske belastninger. Derfor bliver han bevilliget en førtidspension, da han ikke længere er i stand til at varetage et almindeligt job.

En massiv udvikling

Tilbage på golfbanen slår Bob Thaarup til golfbolden med begge fødder plantet solidt på jorden. Med høj fart flyver bolden direkte ind i et buskads. Først ånder han ud i et hørbart suk, men der går ikke lang tid, før han får et stort smil på læben.

Han har netop gennemgået en stor udvikling i løbet af de seks år, han har spillet golf. Både når det omhandler hans temperament, sociale samvær og korttidshukommelse.

Artiklen fortsætter efter billedet.

»Det er helt vildt, så langt jeg er nået. Førhen kunne jeg sagtens have smidt køllen af rent raseri, men i dag er jeg helt rolig.«

Med sig på golfbanen har han to af sine golf-venner, Lena Levy og hendes mand. Når de skal videre til næste hul, er det ofte Bob Thaarup, der fører an, og de andre, der følger trop – og det er et stort skridt for ham.

»For flere år siden kunne jeg ikke i min vildeste fantasi have nogle gående eller stående bag mig, fordi jeg følte, at alle var farlige. Jeg skulle altid kunne se alle omkring mig.«

Førhen kunne jeg sagtens have smidt køllen af rent raseri, men i dag er jeg helt rolig.

Selvom golfbanen består af 18 meget varierede huller, er det tydeligt at se på hans selvsikre fremtoning og målrettet blik, hvor meget han har forbedret sin evne til at huske.

»Golf har hjulpet mig meget på min korttidshukommelse. I starten kunne jeg slet ikke huske, hvilket hul jeg var nået til, eller hvor mange slag jeg havde brugt. I dag kan jeg huske flere huller tilbage, fordi jeg skal bruge min hjerne hele tiden i golf.«

En forbedring

Mens Lena Levy og hendes mand går iklædt sort tøj på golfbanen, er der én beklædningsbestand, der særligt får Bob Thaarup til at skille sig ud: Den røde regnjakke.

Og det er netop den jakke, han har på, da han er til Invictus Games i Düsseldorf i Tyskland i start september. Invictus Games er et internationalt rehabiliteringsprojekt for fysisk og psykisk sårede veteraner, hvor de konkurrerer i en række discipliner.

Artiklen fortsætter efter billedet.

»Den (jakken, red.) minder mig om, at hvis jeg dyrker sport med masser af passion, så kan jeg opnå det hele. Jeg har også noget, du lige skal se.«

Fluks skifter han retning imod Hjortespringsbanens café. På bordet sætter han sin rygsæk, hvor han med tydelig omhu tager tre matsorte æsker op og lægger dem side om side. I æskerne ligger én sølv- og to bronzemedaljer, som han har vundet til Invictus Games.

Golf har klart forbedret min hukommelse, gjort det nemmere for mig at være sammen med andre, hjulpet på temperamentet.

Efterfølgende sætter han sig lidt frem på stolen, mens han hviler sin hånd under hagen. Selvom han de sidste par timer har åbnet for en følelsesladet periode i sit liv, kan det tydeligt ses, at han stadig føler sig godt tilpas.

»Golf har klart forbedret min hukommelse, gjort det nemmere for mig at være sammen med andre, hjulpet på temperamentet. Tja, hvad har golf ikke gjort,« siger han med et stort smil.

Blå bog:

• Han har to døtre på 18 og 20 år.
• Han er førtidspensionist.
• Han er uddannet maskinarbejder, VVS’er og ammunitionsrydder.
• Han er diagnosticeret med kronisk stress og Post Traumatic Stress Disorder (PTSD).
• Han går til golf to-tre gange om ugen, sitting volley (siddende volley, red.) én gang om ugen og bueskydning fire-fem gange om ugen.

Har du en anden god historie, så må du gerne skrive til camilla@herlevbladet.dk