Herlev Bladet

Herlev Bygade lukkes ud mod ringvejen

Fra 4. marts til 1. april spærrer HOFOR Herlev Bygade af ud til Herlev Ringvej. Mens der i de første uger af marts vil være lukket for både udkørsel fra og indkørsel til Herlev Bygade, åbner man senere for indkørsel fra Herlev Ringvej.

Herlev Kommune oplyser, at HOFOR lukker for udkørsel fra Herlev Bygade til Herlev Ringvej i perioden torsdag 4. marts 2021 til torsdag 1. april.

Dog vil der i de første uger af marts være lukket for både udkørsel fra og indkørsel til Herlev Bygade, herefter åbnes for indkørsel fra Herlev Ringvej.

Kommunen oplyser på sin hjemmeside, at man vil sørge for god skiltning til alternative ruter og sikre trafikforholdene i ‘lukke-perioden’.

På grund af røromlægning

HOFOR skal anlægge nye spildevandsrør, og det er som et led i det arbejde, at man lukker mellem Herlev Bygade og Herlev Ringvej i en periode.

Udover at de eksisterende rør skal flyttes, skal nye skabe en bedre sikring mod skybrud på Herlev Ringvej og i området omkring Herlev Ringvej. De nye rør er meget større i dimension end de eksisterende.

Det oplyses, at man regner med at være færdig med røromlægningen til sommer. Herefter kan Hovedstadens Letbanes anlægsarbejder starte.

 

 

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....