Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Løbefællesskab i Skovlunde har et-års fødselsdag

Lene Romer Halby fra Skovlunde tog initiativ til at starte et løbefællesskab, som hun kaldte for ’Skovlunt’erne’. Det er nu snart et år siden.

Når klokken nærmer sig 10 søndag morgen, så hopper en flok fra Skovlunde i løbetøjet og snører skoene for at tage hen til det sædvanlige mødested i hjørnet ved den gamle flyveplads i Skovlunde. Det har de gjort hver eneste søndag i et helt år, når de på søndag løber en et-års fødselsdagstur.

Det var Lene Romer Halby, der sidste år tog initiativ til at starte et løbefællesskab, som hun gav navnet Skovlunt’erne. De har deres sædvanlige rute, der har en længde på 500 meter i alt.

Første gang de mødtes var sidste søndag i marts 2021, hvor fem løbere mødte op. Flere og flere er kommet til i løbet af det sidste års tid, og nu er de mellem 20 og 30 Skovlunt’ere hver søndag. 

Jeg bliver boblende glad i min mave

»Jeg bliver boblende glad i min mave. Når jeg kommer cyklende, og jeg kan se, at der allerede står 10-15 stykker, så bliver jeg simpelthen så glad. Det er virkelig dejligt,« siger hun med et stort smil. 

Det glæder Lene Romer Halby, at der er så mange, der bakker op om initiativet.

Det er er en blandet flok, som møder op hver søndag. Der er både kvinder, mænd, børn, hunde og klapvogne. Den yngste Skovlunt’er er 10 år, og den ældste er 87 år, fortæller Lene Romer Halby, der mener, det er vigtigt, at alle kan være med.

»Der er opstået et socialt fællesskab, og det handler det lige så meget om,« siger hun. 

På søndag den 27. marts har Skovlunt’erne eksisteret i et år, og det skal fejres. Det er noget, som Skovlunt’erne går meget op i.

LÆS OGSÅ: Kan igen gå under boulevarden sidst i 2023

Da Skovlunt’erne fyldte et halvt år i sommer, blev det fejret med kagemand, kaffe og flag. På søndag den 27. marts har Skovlunt’erne et-års fødselsdag. Det skal naturligvis også fejres festligt efter løbeturen. Privatfoto.

Fokus på det sociale 

Da Skovlunt’erne fyldte et halvt år i sommer sponsorerede Super Brugsen i Skovlunde en kagemand, og det var en festdag med flag og kaffe efter løbeturen.

Lene Romer Halby fortæller, at der også er planlagt en festlig søndag i weekenden, hvor løbefællesskabet fylder et år. Men denne gang er opgaverne delt ud imellem dem.

»Jeg sørger for det, der skal sponsoreres. Nogle laver kaffe, og andre har dug og flag med,« siger hun.

Udover fødselsdagsfejring har Skovlunt’erne også fejret jul med en løbetur med nissehue på og fejret nytår med en løbetur i regnvejr iført smoking, butterfly og guldskjorter.

»De sociale arrangementer betyder rigtig meget,« fortæller Lene Romer Halby, der mener, at det sociale fællesskab er lige så vigtigt, som at være aktiv sammen.

De sociale arrangementer betyder rigtig meget

Lene Romer Halby glæder sig til at fejre Skovlunt’ernes et-års fødselsdag på søndag. Hun er glad for, at Skovlunt’erne har fået så stor opbakning i løbet af et år, og hun glæder sig over, at så mange vil være med.

Skovlunt’erne mødes hver søndag kl. 10 ved den gamle flyveplads i Skovlunde, og der er altid plads til nye, nysgerrige Skovlunt’ere.

Du kan læse mere om Skovlunt’erne i denne uges trykte udgave af Herlev Bladet.

Læs også om Skovlunt’erne og se billeder fra deres løbeture i Facebookgruppen ‘Gågruppe i Skovlunde – Fællesskab, Motion og Hygge.

LÆS OGSÅ: Håber at genopretningen af løbebanerne holder – denne gang

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!