Lokal sommerkrimi: Den døde linje – den bitre ende
LÆS DE TIDLIGERE KAPITLER LIGE HER:
’Moody’ havde haft en plan fra starten. Og selvom Bo Hansen oprindeligt ikke var en del af den plan, var ’Moody’ lykkelig for, at kommunalpolitikeren den dag havde sat sig ind i bussen.
For nu havde han fundet sin syndebuk.
I begyndelsen var ’Moody’ ellers fuldt ud indstillet på at tage skraldet for hele misæren, men hvorfor skulle han egenlig det, når nu Bo Hansen var den perfekte at tørre det hele af på? Og så synes ’Moody’ faktisk heller ikke, at han havde fortjent at blive straffet. Det havde derimod politikerne.
Så når erklæringen var sendt afsted, ville ’Moody’ hente Movia-bussen fra den forladte garage i industrikvarteret i Herlev og køre den i Sømosen. Og så ville det være slut med løgnagtige politiker-typer.
Og Bo Hansen ville stå tilbage som gerningsmand.
• • •
Selvfølgelig ville en dygtig efterforsker nok godt kunne finde koblingen mellem de kidnappede lokalpolitikere og ’Moody’. For alle havde de på et tidspunkt i deres politiske karriere beskæftiget sig med netop Mortens sag. Han havde sendt breve til dem – mange uden at få svar igen. Han havde holdt møder med dem – uden der skete noget.
Han havde postet frustrerede opslag på deres profiler på sociale medier – der alle var blevet anmeldt og fjernet.
Men han satte sin lid til, at kommunen på ingen måde havde lyst til at fortælle den rigtige historie.
Det måtte da alt andet lige være lettere at sælge historien om, at én enkelt lokalpolitiker – der i øvrigt er kendt i byen for at være både en drukkenbolt og ualmindeligt sær – skulle have mistet besindelsen, end at skulle erkende, at systemet havde tabt en borger så grusomt på gulvet, at den borger reagerede ved at kidnappe og slå fem mennesker ihjel.
Det var i hvert fald, hvad ’Moody’ håbede.
• • •
Tina Mortensen sad dybt begravet i sagsakterne. Tidligere den morgen havde politiet modtaget en erklæring om, at Bo Hansen i virkeligheden var kidnapperen, og at han agtede at slå sine kolleger ihjel.
Men det gav ingen mening for Tina Mortensen.
For hvorfor skulle Bo Hansen sende et brev om, at han selv var blevet kidnappet for senere at afsløre, at han faktisk var gerningsmanden?
Mens hun sluprede den efterhånden halvkolde og helklistrede kaffe i sig, kom der en besked fra Movias pressemedarbejder Julius Bustersen.
’Jeg har fundet den forsvunde bus. Mød mig på Vesterlundvej. Tag alle ledige patruljer med.’
Normalt havde Tina Mortensen svært ved at greje pressemedarbejdere, men Julius havde altid været reel. Så hun fik fart på.
Seks minutter senere stod Tina Mortensen og seks kolleger klar ude foran en forladt lagerbygning. Foran garagen var friske hjulspor. Tina Mortens trak sin pistol, mens det sitrede i fingrespidserne.
• • •
Da ’Moody’ så de blå blink ude foran garagen vidste han, at han var færdig. Måske kunne han tage et par politikere med i faldet?
Men knap nåede han at tænke tanken, før døren blev brudt ned. Betjentene råbte. Politikerne råbte. Og ’Moody’ endte på maven med kinden mod det kolde gulv og håndjern strammende om hænderne.
Inden betjentene førte ’Moody’ bort, fik han et glimt af de fem politikere. Selvom hans plan ikke var lykkedes, så håbede han, at politikerne i det mindste havde lært noget.
Det sidste, han hørte, var Bo Hansen, der med lettere rystende stemme og fuld af abstinenser spurgte Tina Mortensen, om han måtte få sin kuffert tilbage.
Så havde det hele været forgæves.
Herlev Bladets sommerkrimi
· Skrives på skift af Herlev Bladets journalister
· Er ren fiktion
Der er lukket for kommentarer