Opdateret: Flere steder i Herlev var uden strøm onsdag middag
Flere husstande og erhvervsdrivende i Herlev stod uden strøm onsdag middag.
Flere byer, inklusiv Herlev og Skovlunde, var onsdag middag ramt af strømsvigt. Det fremgår af el-forsyningsselskabet Radius’ hjemmeside.
I Herlev gælder det blandt andet husstande på Tornerosevej og Snehvidevej, men også erhvervsdrivende i blandt andet Mileparken. Det oplyser Lasse Bjerre Sørensen, som er presseansvarlig hos Radius, til Herlev Bladet.
LÆS OGSÅ: Nu kan du komme med dine ideer til, hvordan letbanens stationspladser skal se ud
Teknisk fejl er årsag
Lasse Bjerre Sørensen oplyser, at årsagen til strømsvigtet skyldes en højspændingsfejl.
Fejlen blev registeret i Rødovre klokken 11:23 og berørte til at starte med 3374 husstande fordelt på byerne Herlev, Skovlunde, Glostrup, Rødovre, Brønshøj og Vanløse og Søborg.
Radius meddelte klokken 13 til Herlev Bladet, at alle deres kunder i området har strøm.
Der er lukket for kommentarer