Nu kan du komme med dine ideer til letbanens stationsforpladser
Herlev Kommune håber på en masse gode ideer til indretning af stationsforpladserne ved den nye letbane.
Har du en holdning til ting som beplantning, cykelparkering og trafiksikkerhed omkring to af Herlevs kommende letbanestationer? Så har du mulighed for at give dit besyv med og komme med ideer.
Herlev Kommune afholder nemlig idemøder om udformning af stationsforpladser til letbanen ved Herlev Hospital og Herlev Syd. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.
Det første møde om stationen Herlev Syd afholdes i dag onsdag 8. juni klokken 16:30-18:30 i Herlev Medborgerhus i lokale 4.
Det andet møde om stationen ved Herlev Hospital afholdes i næste uge onsdag den 15. juni 16:30-18:30 i Herlev Medborgerhus i lokale 4.
Det kræver tilmelding, men man kan stadig nå at melde sig til begge idemøder, oplyser Herlev Kommune til Herlev Bladet.
Tilmeldingen foregår via trafik@herlev.dk.
LÆS OGSÅ: Letbanebyggeri betyde trafikale ændringer i juni og juli
Det kan du komme med ideer til
På Herlev Kommunes hjemmeside er der listet en række konkrete forhold, som kommunen håber at få borgernes inputs til. Det dækker over følgende:
- Gode adgangsforhold
- Trafiksikkerhed
- Tilgængelighed
- Cykelparkering
- Beplantning
- Optimale skiftemuligheder mellem transportmidler
Letbanen forventes at være på skinner i 2025.
LÆS OGSÅ: Genbrugsstationen skulle være lukket det meste af sommeren. Nu er den åben igen.
Der er lukket for kommentarer