Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Surt show – borgmesteren stoppede morgentrafikken

Kampagnen 'Den Sureste Uge' for at hylde skolepatruljerne fik Herlevs borgmester og politiet til at trække i uniformen.

Hvert år i uge fem gennemfører Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring sammen med landets kommuner og politiet kampagnen ‘Den Sureste Uge’, og i år var Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S) og repræsentanter fra Københavns Vestegns Politi trukket i skolepatrulje-uniformen for at hylde og anerkende det arbejde, som de frivillige skolepatruljer hver morgen udfører.

De frivillige skolepatruljer fortjener stor ros for deres indsats hver dag i al slags vejr

»De frivillige skolepatruljer fortjener stor ros for deres indsats hver dag i al slags vejr. De bidrager til trafiksikkerheden ved skolerne, og det bør vi alle være dem taknemmelige for,« lød det fra politiinspektør Allan Nyring, lokalpolitiet ved Københavns Vestegns Politi, der sammen med borgmesteren var mødt op på Lindehøjskolen for at patruljere.

Efterfølgende fik de 48 elever i Lindehøjskolens skolepatrulje som tak chokolade, som var sponsoreret fra Rådet for Sikker Trafik.

Udover Lindehøjskolen har lokalpolitiet også besøgt andre skoler i kredsen.

ANDRE HISTORIER: Dansende sjællandsmestre fra Herlev

Foto: Herlev Kommune.
Foto: Herlev Kommune
Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!