Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Arbejdsløshed rammer også Herlev

På landsplan har corona-krisen allerede medført mange afskedigelser i marts. Også i Herlev har mange mistet deres job.

Egentlig var antallet af kontanthjælpsmodtagere og personer på a-dagpenge faldende i Herlev Kommune, men i marts har corona-krisen villet det anderledes.

Ifølge kommunen er der siden 11. marts kommet 106 borgere på a-dagpenge og 20 borgere på kontanthjælp. En ydelse, som kommunen står for.

For hele 2019 gjaldt, at det gennemsnitlige antal af kontanthjælpsmodtagere faldt næsten 13 procent sammenlignet med året før. Fra 414 til 362.

For det gennemsnitlige antal borgere på a-dagpenge var der tale om et fald på godt ni procent. Fra 359 til 326.

Stort fald på to uger

Det betyder, at de 106 borgere på a-dagpenge, som vel at mærke er kommet på under to uger, svarer til cirka 33 procent altså en tredjedel af hele sidste års dagpengemodtagere. Mens de 20 borgere på kontanthjælp svarer til cirka seks procent af sidste års antal.

På landsplan oplyser Beskæftigelsesministeriet, at der mandag var 5.908 personer, som havde meldt sig ledige, mens der normalt på sådan en mandag er 1.468. Sidste mandag var det 6.953 personer.

LÆS OGSÅ: Corona-nyt fra kommunen

 

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!