Det handler om at gribe chancen og kaste sig ud i det
Danijel Marsenic er 16 år gammel og bruger al sin fritid på basketball. Drømmen er at blive professionel - gerne i Spanien.
Det var noget af en overraskelse for 16-årige Danijel Marsenic, da han for nylig under træning blev kåret til Månedens Sportsprofil.
»Det er en dejlig følelse, men jeg havde slet ikke forventet det. Det er en stor ting, så det er jeg sgu glad for«, lyder den umiddelbare reaktion fra det unge baskettalent på dagen, hvor han skal debutere for Wolfpack – førsteholdet hos BMS Herlev.
Noget, han har set frem til i lang tid og noget, som er et vigtigt skridt på vejen mod hans drøm – at blive professionel basketballspiller – gerne i Spanien.
»Jeg glæder mig bare til at komme i gang, til at gribe den chance, jeg har fået«, siger den boldglade idrætsmand, der ud over chancer ret tidligt indså, at han også var god til at gribe såvel som kaste bolde.
Turneringens bedste
Eller rettere var det hans storesøster og storebror, der øjnede et potentiale.
»Egentlig spillede jeg fodbold, men fordi mine søskende spillede basket, spurgte de mig, om jeg ville prøve det, eller de tvang mig faktisk, selvom jeg ikke havde ikke lyst«, fortæller han, der ret hurtigt kom på andre tanker.
»Efter første træning blev jeg bare forelsket i det. Jeg havde jo altid set mine søskende spille, men jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg selv skulle gå til det«, forklarer han, der som syvårig satte fodboldstøvlerne på hylden til fordel for nogle med noget mere affjedring.
»De to første år spillede jeg for hyggens skyld, og de to næste begyndte jeg at spille turneringer, og da jeg blev ældre, fik jeg også individuelle priser som for eksempel turneringens bedste spiller«, fortæller Danijel Marsenic.
Succesen gav ham mere blod på tanden, og samværet med den store hoppebold blev oftere og oftere.
»Jeg var tit i hallen, jeg tog derhen direkte efter skole og havde træning klokken 19, men jeg så også min søsters træning, der startede før. Jeg tilbragte rigtig meget tid i hallen«, husker han, der i dag har skruet endnu mere på knappen og nu er gået fra to til tre gange træning om ugen til hver dag. To timer.
Må prioritere
Sådan er det, hvis man vil noget med det, vurderer han, der udmærket er klar over, at det også betyder prioritering og ofre.
»Jeg går meget op i fritid og at være sammen med venner og familie, og det er da irriterende at måtte sige nej, men det er, hvad der skal til, hvis man vil blive til noget«, påpeger Herlev-spilleren, der også har oplevet, at det lønner sig.
I sommer vandt han sølv til EM i Montenegro U16. Oven i købet med det montenegrinske landshold, som han spiller på, fordi hans forældre er fra Serbien-Montenegro.
»Der var 4.500 til finalen. Det var en helt speciel stemning, normalt er jeg vant til 20-30 mennesker, der kigger på«, forklarer han, der også var stolt over at kunne vise sin familie, hvad han duede til.
Og ja, han scorede også i finalekampen.
Sommerfugle
På banen spiller Danijel Marsenic playmaker. Altså den, der styrer og sætter spillet op for sit hold. Og det er næppe tilfældigt.
»Det, jeg elsker ved basketball, er det der med at bruge hænder og hoved, man skal tænke sig om, når man spiller, der sker altid noget, man er hele tiden aktiv. En basketkamp kan ændre sig efter et minut, man skal altid være vågen«, forklarer han, der også forventer, såfremt han kommer ind, at han skal playmaker i aftenens debutkamp. Dog på en mere intens måde, end han måske er vant til.
»Min rolle i dag bliver nok, at jeg skal arbejde røven ud af bukserne«, lyder det kortfattet fra playmakeren, der, selvom han har trænet en del med Wolfpack-holdet, indrømmer, at han har lidt sommerfugle i maven før aftenens kamp.
Men sådan skal det også være. For ham er der altid en vis portion nervøsitet, følelser og adrenalin før en kamp, og det også det, han elsker ved spillet.
Wolfpack vandt i øvrigt aftenens kamp, som var en pokalkamp over Falcon, med 104 mod 44.
Sådan stemmer du på Årets Sportsprofil
Mød de andre her:
Kim Drube, Herlev Taekwondo Klub: Har gjort HI Taekwondo til Nordens bedste klub
Martin Brock, HI Fitness: Glæden er drivkraften, og den gives til medlemmerne
Lisbeth Arent, Herlev/Hjorten Håndbold: – Håndbolden har været med til at forme mig
Elias Idrissi, Herlev Boxing: – Når gongongen lyder, er alt væk
Patrick Eilsborg, Herlev/Hjorten Badminton: Stille, ung og ydmyg – men så svinger han ketsjeren
Christoffer Gath, Herlev Eagles: – Det har hele livet været målet at være bedre end min bror
Cecilie og Amalie Leth-Nissen, Hjortespring Golfklub: I medgang og modgang – og golf
Pavla Setina, Herlev Volleyball: – Volleyball er mit livs kærlighed