Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Har du ikke fået hentet skrald? Her er forklaringen, og hvad du selv kan gøre

Herlev Kommune informerer om mulige årsager til, at nogle herlevborgere ikke har fået hentet deres skrald som vanligt.

Har du svært ved at lukke låget på din affaldsbeholder, fordi skraldet ikke bliver hentet og hober sig op? Så er der måske en god forklaring.

I hvert fald oplyser Herlev Kommunes affaldsteam, som er i kontakt med renovatøren Verdis (affaldsfirmaet, red.), at det på mange villa- og småveje er svært at komme frem, fordi der mangler snerydning hos villaejerne – det vil sige på fortov og i indkørslen. Det er op til chaufførerne, om de finder det forsvarligt at køre på vejene, så det kan ske, at de i nogle tilfælde har fravalgt veje. Herlev Kommune har fået oplyst, at flere chauffører den seneste uge er faldet på grund af glatte veje og fortove under arbejdet med at tømme affaldsbeholderne.

Derudover har man i dag onsdag også oplevet, at en skraldebil på trods af, at den har vinterdæk på, er kørt fast i sneen og skal bugseres væk.

Hjælp skraldefolkene på vej

»Herlev Kommune har et godt samarbejde med renovatøren, men hvis man oplever, at ens beholder ikke er blevet tømt, så kan det skyldes manglende snerydning og fjernelse af is,« oplyser kommunens affaldsteam, som altså opfordrer til, at man hjælper skraldefolkene på vej ved at salte, gruse og fjerne sne i sin indkørsel og på sit fortov.

Er dit affald ikke tømt, så meld det her.

Til gengæld hjælper kommunen og renovatøren på vej ved først at starte affaldstømningen klokken ni om morgenen og indtil klokken 20 på dage, hvor vejret som i dag er uden for normalen. Desuden må man på disse dage i mindre omfang også stille ekstra affald ud til afhentning, lyder det.

Gode råd for at sikre sin affaldstømning:

  • Sørg for at få ryddet din indkørsel/fortov for sne og is. Brug grus eller salt.
  • Stil affaldsbeholderen ud til skel i god tid og gerne med håndtaget udad.
  • Tænd lys for skraldefolkene på adgangsvejene.

Find din tømningskalender her. Her ses det for eksempel, at bor man på Tvedvangen, så skal man have hentet sit mad- og restaffald tirsdag 16. januar.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!