Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Herlev-bokser skriver under på professionel kontrakt

Den 20-årige letvægter Elias Idrissi har tegnet kontrakt med både TK Promotion og Rng.Sde Promotions og skal bokse sin første professionelle kamp 3. februar.

Faktisk boksede den 20-årige letvægter Elias Idrissi sin første og indtil nu eneste professionelle kamp til Herlev Fight Night 23. september, men nu ser det ud til, at der kommer en del flere.

Han har nemlig skrevet under på en flereårig historisk professionel kontrakt med både TK Promotion og Rng.Sde Promotions. Det er føreste gang, at to promotorer tegner en fælles/delt kontrakt med en bokser.

Første professionelle kamp for de to nye arbejdsgivere bliver lørdag 3. februar til Jacob Bank stævnet i Forum Kolding. Det oplyser Herlev Boxing Klub i en pressemeddelelse.

Har fået flere tilbud

Elias Idrissi, som er søn af Rachid Idrissi, formand for Herlev Boxing Klub, har bokset 83 kampe og været dansk mester seks gange. Derudover har han vundet to EM-bronzemedaljer. Han startede på landsholdet som 12-årig og er der stadig.

»Jeg er super begejstret for at dele med jer alle, at jeg har truffet en stor beslutning. Et nyt kapitel er startet i min karriere efter mange år, hvor jeg har repræsenteret det danske landshold. Jeg har fået tilbud siden U19-rækkerne, men jeg har været trofast overfor olympisk boksning (amatør boksning). Nu føler jeg, at det er tid til noget nyt. Jeg er glad for, at få landet en aftale med TK Promotion og Rng.Sde Promotions og glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer indenfor den professionelle karriere,« siger Elias Idrissi i pressemeddelelsen.
Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!