Vielse af to personer af samme køn: “Det er et spørgsmål om, hvordan man ser velsignelsen”

Hvor mange af Herlevs præster er egentlig villige til at vie to personer af samme køn?

Det spørgsmål sendte Herlev Bladet rundt til alle præster i Herlev med buddet om, at præsterne kunne stille op til et uddybende interview.

Jeg kan sagtens forstå, at det kan føles som en forskelsbehandling, men jeg synes også, at det er problematisk at ville tvinge noget ned over nogen.

Tre ud af 16 præster er vendt tilbage på Herlev Bladets henvendelse – og den ene af de tre har også takket ja til at tage en uddybende snak om ligestilling, ligeværd, ægteskab og vielse af to personer af samme køn, sådan som hun ser det. Nemlig sognepræst i Lindehøj Sogn Mia Mohr.

»Jeg forstår godt koblingen mellem vielser, ligestilling og følelsen af ligeværd. Jeg kan også godt forstå, at hvis man får et nej til at blive viet, så kan man føle sig personligt stødt og mene, at præster har nogle forstokkede holdninger. Men jeg har haft rigtig mange kolleger gennem tiden, og nogle af dem er jeg ikke enig med på det her punkt, men jeg har stor respekt for deres holdning,« siger Mia Mohr om de overvejelser, man som præst gør sig, når man skal tage stilling til, hvilke par man ønsker at vie. Hun fortsætter:

»Jeg synes, at de ud fra deres synspunkt har nogle valide argumenter, for de læser bibelen og teksterne på en måde, der gør, at det er den konklusion, de kommer frem til. Jeg læser også teksterne og kommer frem til en anden konklusion.«

ANDRE HISTORIER: Luftede bryggeribranchens udfordringer under VIP-besøg

Hvad er et ægteskab?

Adspurgt direkte, om Mia Mohr har lyst til at vie to personer af samme køn, er svaret ja. Det vil hun gerne – og det gælder også fraskilte. Men hendes svar kommer også med en uddybning.

For uanset om man vil det ene eller det andet, så mener Mia Mohr, at der hører sig et reflekteret svar med på, hvorfor man har truffet den beslutning, man har – og hun mener også, at medlemmerne har krav på at få hele refleksionen bag beslutningen.

Vi siger ingen steder, at vi tror på Bibelen. Jeg er godt klar over, at det er enormt provokerende at sige højt

»Alt efter hvordan man ser velsignelsesdelen af ægteskabet, vil det også påvirke ens forhold til, om man ønsker at vie to personer af samme køn. For det er et spørgsmål om, hvorvidt man ser velsignelsen som en måde at give Guds tilladelse på baggrund af bibeltekster, eller om man ser det mere som et mærke og et stempel. Jeg ser velsignelsen som et stempel på, at man har Gud med i det tætte forhold, som to mennesker skal leve sammen i,« siger Mia Mohr og fortsætter:

»Ægteskabet består af to individer, der før var hver for sig, men som nu skal leve tæt sammen i et fællesskab, hvor de begge kan blomstre og nå længere som helhed, end de kunne hver for sig. Det må have været Guds mening med ægteskabet.«

Vi må blive ved at fortolke

Selvom Mia Mohr er en af de præster, der gerne vier to personer af samme køn, så er der andre præster, der ikke er villige til at gøre det samme.

ANDRE HISTORIER: Bodega 100 får sin egen sang

Og spørger man Mia Mohr, så handler det om at give det tid.

»Jeg kan sagtens forstå, at det kan føles som en forskelsbehandling, men jeg synes også, at det er problematisk at ville tvinge noget ned over nogen. Vi er som præster sat fri i vores forkyndelse. Vi skal jo tro på, at det, vi forkynder, er sandt. Derfor tror jeg også, at det er vigtigt, at præster har den frihed. Og så kan man prise sig lykkelig over, at nogen læser det på den ene måde og andre på en anden,« siger hun.

I andre præsters begrundelser for ikke at vie to personer af samme køn bliver der ofte hevet bibelcitater ud som argumenter. Men for Mia Mohr er det i den forbindelse vigtigt at forstå teksterne i deres oprindelige kontekst.

»I vores trosbekendelse siger vi, at vi tror på Jesus Kristus. Vi siger ingen steder, at vi tror på Bibelen. Jeg er godt klar over, at det er enormt provokerende at sige højt, og det er også klart, at teksterne er vores grundlag, men de skal altid tages ind, de skal forstås, de skal leves, og vi bliver nødt til at fortolke på dem,« siger Mia Mohr og afslutter:

»Her er jeg helt givet uenig med nogle, der læser Bibelen på en anden måde. Men i det øjeblik, vi læser en tekst, vil vi have alt det med os, der er os, og allerede der begynder fortolkningen – så vi kan slet ikke lade være med at fortolke. Derfor er det også vigtigt, at vi bliver ved.«

Har du en kommentar til historien? Så skriv til amanda@herlevbladet.dk